Kompromis om dagpenge

Bragt i Jyllands-Posten den 28. august 2014.

Af direktør Jørgen G. Jørgensen, Frie Funktionærer

Debatten om dagpengene er hidsig, og synspunkterne står skarpt over for hinanden.

En række især røde fagforeninger og a-kasser kræver lempelser, gerne garneret af triste eksempler på mennesker, der er kommet i økonomisk klemme, mens regeringen, de blå partier samt en række økonomer står nogenlunde fast på, at der ikke er basis for lempelser, og at de danske dagpengeregler fortsat er gunstige i et internationalt perspektiv.

Senest har debatten fået ny næring af en opgørelse fra brancheorganisationen AK-Samvirke, der viser, at i alt 9.900 ledige har mistet dagpengene alene i første halvår af 2014, og næsten 44.000 ledige har mistet dagpengene siden den 1. januar 2013.

De overordnede og ideologisk betingede synspunkter kan sammenfattes til, at på den ene side i debatten mener man, at alle ledige har krav på et rimeligt forsørgelsesgrundlag, da det enkelte individ er uden skyld i arbejdsløshed, fordi antallet af ledige stillinger især defineres af konjunkturer, som den enkelte ikke har indflydelse på.

Det andet hovedsynspunkt er, at der for den enkelte skal være stærke økonomiske incitamenter til at tage ethvert job - er man villig til det, er en toårig periode på dagpenge passende. Der er selvfølgelig nuancer i disse synspunkter, men det væsentligste er dækket af sammenfatningen.

Til gavn for alle

Som praktiker i Frie Funktionærer vil jeg gerne vise, hvor kompromiset kunne ligge, til gavn for både de ledige og samfundet som helhed.

De fagforeninger og politikere, der argumenterer for, at den enkelte ledige nærmest er uden mulighed for at påvirke egen situation, må opgive det synspunkt og indse, at det i virkeligheden er at nedgøre ledige.

Til gengæld bør hardlinerne, der ikke vil ændre i reglerne for at genoptjene retten til en ny dagpengeperiode, indse, at reglerne er for stramme og helt ulogiske i forhold til formålet med de gennemførte stramninger. Formålet er jo at få ledige til at tage et muligt job så hurtigt som muligt og om nødvendigt et job, der hverken indholdsmæssigt, branchemæssigt eller geografisk er et ønskejob.

Vikariater og sæsonarbejde

Incitamentet til det bliver stærkere, jo nemmere og hurtigere alle job medregnes til optjening af dagpengeretten, f.eks. korte vikariater eller sæsonarbejde, der i dag ofte besættes med tilrejsende østeuropæere.

Hvis man i stedet gør disse job mere attraktive for ledige danskere, opnår vi hele tre ting: Flere mindre attraktive stillinger bliver besat af danske ledige i stedet for importeret arbejdskraft, flere danskere i arbejde = færre ledige, og endelig langt færre, der ryger ud af dagpengesystemet.

Det bør alle kunne tilslutte sig.