Intet nyt fra Koch

Bragt i Fyens Stiftstidende, den 28. april 2014.

Af direktør Jørgen G. Jørgensen, Frie Funktionærer

I februar udkom Koch-rapporten "Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats. Veje til tive job -en arbejdsmarkedsindsats med mening." Udgivelsen gav kortvarigt anledning til mediedebat, primært fra de sædvanlige aktører, der mente det samme, som de altid mener. Det gjorde de oven i købet så imponerende hurtigt, at det er svært at forestille sig, at det skete på baggrund af grundig læsning af rapportens 300 sider.

Det er ærgerligt, for det drejer sig om et område, der berører mange og handler om mange milliarder. Den aktive beskæftigelsesindsats koster i dag årligt omkring 11,7 mia. kr., hvoraf 2,3 mia. kr. går til forsikrede ledige. I rapporten er der stor fokus på, at disse midler bør udnyttes bedre, selvom det må betragtes som småpenge i forhold til de 62,2 mia. kr. til dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere.

I rapporten finder man dog ikke konkrete analyser af, om man ved at forøge en tidlig beskæftigelsesindsats i den sidste ende kan opnå en større besparelse på de 62,2 mia. kr., der i dag bruges på det samlede dagpenge- og kontanthjælpsområde.

Det er en brist og det interessante er selvfølgelig, om det samlet giver gevinst at ændre noget.

Rapporten lægger stor vægt på, at der er behov for et skifte fra den nuværende standardiserede beskæftigelsesindsats, hvor alle ledige får samme tilbud på basis af et tungt bureaukrati i både jobcentre og a-kasser.

Den indeholder også forslag om, at ledige skal have øget valgfrihed og tage mere ansvar for egen indsats samt at jobcentrene skal etablere bedre kontakter til virksomheder.

Ud fra de erfaringer, vi har i Frie Funktionærer, er det et godt udgangspunkt, selv om jeg ikke tror, at jobcentrene er de bedste til at etablere den nødvendige virksomhedskontakt.

Det må komme an på en prøve, gerne i en direkte konkurrence med a-kasser og andre aktører på markedet.

Også gerne konkurrence a-kasserne imellem. Det falder godt i tråd med større valgfrihed og ansvar til den enkelte ledige, hvis de får frihed til at vælge den aktør, de mener passer lige præcist til deres behov.

Specialisering er afgørende, men jeg er skeptisk i forhold til geografisk specialisering, altså kommunale jobcentre. Specialisering på brancher og uddannelser kan også være en unødvendig barriere, idet mange ledige er nødt til at skifte branche for at få et nyt job. En relevant specialisering, der også bør inddrages, er en specialisering på stillingstyper og ansættelsesformer - lad os konkurrere på det også.

De fleste forslag i rapporten er fornuftige. Der er ikke meget, som nogen kan være imod. Det er nok derfor, at debatten er kommet til at handle om de institutionelle interesser, fx a-kasser, der er bange for at miste opgaver til jobcentre eller kommuner, der vil have nye værktøjer. I den debat vejer aktørernes egne interesser desværre tydeligvis tungere end hensynet til de ledige og hensynet til samfundet.

Rapporten lægger stor vægt på, at der skal være "et klart og entydigt økonomisk incitament for kommunerne til at få ledige i varig beskæftigelse".

Hvorfor udstrækker man ikke samme logik til a-kasserne, altså belønner de a-kasser, der er gode til at skaffe ledige job? Det er ulogisk med stor vægt på økonomiske incitamenter til nogle aktører og ikke i forhold til andre.

Det er et af eksemplerne på, at forfatterne af rapporten har tænkt meget på den politiske modtagelse og dermed begrænset mulighederne for at komme med banebrydende forslag.

Det kan også være grunden til, at der i rapporten ikke er nævnt noget om private lønforsikringer til trods for, at et stigende antal lønmodtagere ellers i disse år tegner den type forsikringer. Heller ikke et ord om det helt specielle produkt, som Frie Funktionærer i praksis er ene om at tilbyde i Danmark, nemlig en lønforsikring uden om a-kassesystemet.

Kort fortalt konstaterede vi i Frie Funktionærer for nogle år siden, at dækningen ved den klassiske arbejdsløshedsforsikring for en del medlemmer var udhulet. Vi kunne også se, at den indsats, der blev gjort for de arbejdsløse via a-kasser og jobcentre, ikke var effektiv for alle typer medlemmer.

De personer, der tegner lønforsikring uden om a-kassen, er typisk funktionærer på et lønniveau, hvor dagpengesatsen udgør under halvdelen af deres løn. Ikke alle lønmodtagere skal tegne en lønforsikring, men det undrer mig, at man i Koch-rapporten undersøger alle mulige andre forhold omkring beskæftigelsesindsatsen, men helt undgår en analyse af denne unikke måde at gøre tingene på.

Det er desværre endnu et eksempel på, at forfatterne til rapporten har været optaget af, hvad der er politisk korrekt. Selv om rapporten indeholder megen god information, så formår den ikke at hæve sig over at være et stykke politisk bestillingsarbejde uden egentlig nytænkning.