Rod med modellen

Bragt i Fyens Stiftstidende den 25. april 2013.

Af Jørgen G. Jørgensen, direktør, Frie Funktionærer

"I den offentlige debat anvendes begrebet den danske model oftest normativt, altså om noget, der i sig selv er godt eller skidt. Det giver anledning til uklarhed."

I den aktuelle debat om lockouten af lærerne anvendes begrebet ”Den Danske Model” vidt og bredt, men hvad betyder det egentlig og hvori består uenighederne?

Nedenstående er et bidrag til at kvalificere diskussionerne og kan måske samtidig tjene som en slags vejledning til de ofte spændende og ophidsede, men ret uklare debatter, hvor det kan være svært at finde hoved og hale i argumenterne.

I den almindelige debat om Den Danske Model kommer en stor del af uklarhederne af, at der dels er tale om et analytisk begreb fra forskningsverdenen dels et normativt udtryk for noget, som nogen finder positivt og andre negativt.

Hvis vi tager det analytiske begreb først, så stammer det i sin nutidige form primært fra en bog, som arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen publicerede i 1993, hvor de definerede modellens karakteristika ud fra 4 forhold, som de efterfølgende (2006) har udvidet til 6 punkter:

  • Høje organiseringsprocenter og høj overenskomstdækning.
  • Samordnede overenskomstforhandlinger med Forligsinstitutionen i en central rolle.
  • Sammenhængende system med partsinstitutioner både lokalt og centralt.
  • Konfliktløsningssystem ud fra en gensidig erkendelse af divergerende interesser.
  • Præget af aftaler og selvregulering og begrænset regulering via lovgivning.
  • Kontinuerligt samspil mellem arbejdsmarkedets parter og det politiske system, hvor man sigter efter konsensus.

Det analytiske begreb Den Danske Model er således i sig selv hverken noget godt eller dårligt. Begrebet skal bedømmes ud fra, hvor præcist det er til at forklare forholdene på det danske arbejdsmarked. Men begrebet forklarer ikke alt, f.eks. passer modellen ikke ret godt på det offentlige arbejdsmarked, hvor parterne i forhold til hinanden også har helt andre roller end at være henholdsvis lønmodtagere og arbejdsgivere, nemlig f.eks. henholdsvis stemmeberettigede borgerne og lovgivere. Der er også andre punkter, hvor modellen forklarer mindre og mindre, ikke mindst som følge af EU-regulering, der medfører mere og mere national lovgivning samt at færre og færre lønmodtagere er omfattet af de kollektive overenskomster.

I den offentlige debat anvendes begrebet Den Danske Model derimod oftest normativt, altså som noget, der i sig selv er godt eller skidt. Det giver anledning til uklarhed og rodede diskussioner. Jeg definerer her en rodet diskussion som en diskussion, hvor man i stedet for at diskutere det man reelt og principielt er uenige om, bruger tiden på at slå hinanden oven i hovedet med Den Danske Model. Det fremmer ikke forståelsen af, hvad det handler om. De reelle uenigheder handler om alt muligt andet, f.eks. forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

Her kan det ene synspunkt sammenfattes til, at det afgørende for løn- og arbejdsvilkår er styrkeforholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, hvor arbejdsgiverne sidder på magten. Over for dette står det andet synspunkt, der kan sammenfattes til, at det afgørende for løn- og arbejdsvilkår er lønmodtagernes kompetencer og virksomhedernes konkurrenceevne og at en moderne fagforening skal medvirke til at sikre lønmodtagernes værdi på arbejdsmarkedet og samtidigt beskytte det enkelte individ mod urimeligheder. I dette synspunkt indgår også, at arbejdsgivere konkurrerer om gode medarbejdere og dermed har stor interesse i at skabe gode arbejdspladser.

Der er uden tvivl noget rigtigt i begge synspunkter. Det ene gælder nok især på en type arbejdspladser og det andet på andre typer arbejdspladser. Min pointe er, at ovenstående er en reel diskussion om vigtige grundprincipper, som det er langt mere relevant at diskutere, end om nu Den Danske Model er god eller dårlig.

Fagforeningernes rolle spiller også en stor rolle i både det analytiske begreb og i de ofte ophedede diskussioner om Den Danske Model.

Her kan det ene hovedsynspunkt sammenfattes til, at en rigtig fagforening laver overenskomster og har et tillidsmandssystem ude på arbejdspladserne. Over for dette står det andet synspunkt, at en moderne fagforening er en demokratisk forening, der varetager medlemmernes interesser bredt i forhold til arbejdslivet med udgangspunkt i, at arbejdsmarkedet er i dag helt anderledes, end da de klassiske fagforeninger blev skabt. I dag findes f.eks. langt flere forskellige jobfunktioner, flere funktionærer og flere ansat på individuelle vilkår. Derfor er det logisk, at der i dag er forskellige slags fagforeninger.

Igen kan der argumenteres for begge synspunkter, men heller ikke her, giver det ret meget mening at slå hinanden oven i hovedet med Den Danske Model. Det er mere givende at diskutere, hvad det reelt handler om.

I den aktuelle lærerkonflikt er der så oven i hatten det forhold, at ud over de hårdnakkende forsøg fra begge parter på at tage patent på, hvem der er mest i overensstemmelse med Den Danske Model, hvad i sig selv er meningsløst, så handler konflikten både om arbejdstid, ledelsesret og indretningen af fremtidens folkeskole. Det ville være befriende, hvis vi kunne diskutere disse forhold i stedet for rodede fraser om Den Danske Model.