Arbejdskraftens frie bevægelighed

Bragt i Jyllands-Posten den 24. august 2013

Af forsikringschef Vivi B. Arnoldus, Frie Funktionærers a-kasse

Debatten om jobcentrenes rolle og resultater, eller mangel på samme, har kørt længe. Senest har arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen udtalt, at staten bør overtage jobformidlingen.

Det synes som om Flemming Ibsens udtalelse er baseret på en noget glorificeret historie om ”de gode gamle dage”. I min erindring var Arbejdsformidlingen også et meget udskældt system. Det kan selvfølgelig være resultatet af, at de havde en betydende kontrolopgave og opgaver, hvor både ledige skal hjælpes og kontrolleres, og hvor arbejdsgiverne til stadighed har en forventning om straks-servicering, når de har brug for arbejdskraft. Og jeg husker også det stærkt udskældte og dyre edb-system Amanda, som var en af hjørnestenene i Arbejdsformidlingens fald.

For fokuseret på egen kommune
Som forsikringschef i Frie Funktionærers tværfaglige a-kasse synes jeg, at det er absolut positivt med et statsligt system igen, så vi kan få gjort op med geografiske hensyn. Jeg oplever, at de kommunale jobcentre er alt for fokuseret på at få ledige i arbejde i egen kommune, og overser de behov, der er i nabokommunen. Fx har det været meget kritiseret, dengang der var god beskæftigelse, at virksomheder i Ballerup kommune simpelthen ikke kunne skaffe den nødvendige arbejdskraft, fordi der er rigtigt mange virksomheder koncentreret i kommunen, og de omkringliggende kommuner/jobcentre var ikke fleksible nok i deres formidling af arbejde til de ledige. Så en genoplivning af et statsligt system, vil helt sikkert være et plus for arbejdskraftens frie bevægelighed.

Mere dynamisk samarbejde
Man kan jo spørge, om det hele ikke bare skal flyttes til a-kasserne? Er det ikke for naivt at tro, at den instans, der forvalter udbetalingen af de statslige dagpenge samtidig, ene og alene, skal stå for formidlingen af arbejde til de ledige? Alene de fagligt afgrænsede a-kasser vil her straks, og givetvis med rette, blive mistænkt for, at de vil være alt for snævre i formidlingen, af frygt for, at deres medlemmer bliver ansat inden for et andet fagområde, og derfor bliver nødt til at skifte til en tværfaglig a-kasse.

Dernæst vil en tilbagevenden til et statsligt system, med arbejdsformidlinger repræsenteret i hver region, give mulighed for et meget mere dynamisk samarbejde mellem arbejdsformidlingerne og a-kasserne. Det nuværende system med 91 jobcentre byder på alt for mange samarbejdspartnere – det så vi straks fra indførelsen af det enstrengede system, hvor vi sendte breve ud til hvert eneste jobcenter, og rakte hånden frem til et tæt samarbejde. Ingen svarede, og måske naturligt nok, fordi de ikke orkede at samarbejde med dengang næsten 30 a-kasser.

Forenkling af strukturen
Jeg håber, at ministeren og hendes ekspertudvalg er opmærksomme på, at en forenkling af strukturen med jobcentre, fra mange kommunale til færre statslige enheder, kan være en af vejene til at hjælpe de ledige hurtigst muligt i job. Og det kan endda kombineres med et samarbejde med private aktører, der kompenseres, hvis de effektivt bidrager til at få de ledige i job igen. Alt sammen tiltag, der kan komme de ledige til gavn.