Et slag for det grå guld

Bragt i Jyllands-Posten den 21. december 2014

Af koordinator/jobHR-konsulent Anitabett Milland, Frie Funktionærer

Som det fremgår af JP 11/12, er der flere 60-årige, der vælger at blive længere på arbejdsmarkedet som et resultat af efterlønsreformen. Og efterlønsreformen beskrives som en succes af Morten Østergaard (R). At arbejdsgiverne er interesserede i at beholde deres gode ”grå guld” lidt længere, må nødvendigvis også være en konklusion på ovenstående.

Med fokus på alder og det ønske om, at efterlønsreformen skal forblive en succes, er det tid til med praktisk alvor at kigge på, hvordan arbejdspladserne i de kommende år vil få – og give plads til endnu flere ansatte i aldersgruppen 60-67 år, da den store 60’er-generation med hastige skridt nærmer sig.

Her tænkes ikke kun på ansatte, der allerede er i virksomheden og måske har været der i mange år, men også på rekruttering af nye medarbejdere. Ud over at der skal arbejdes med overbevisninger og holdninger på både lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden, kan noget så lavpraktisk som indretning af arbejdspladsen og arbejdsforhold samt kultur være emner, der skal kigges nærmere på. Hvad kan rent praktisk lade sig gøre? 

Med tre generationer på arbejdsmarkedet kræver det en vis indsigt og fleksibilitet i forhold til, hvordan man som virksomhed arbejder med hver enkelt generation, og hvad der skal til, for at alle kan trives i jobbet. For generationerne betyder dette en accept af og forståelse for hinandens værdier samt en generel forståelse for, at alder i sig selv ikke er ensbetydende med, at man er den, der ved bedst. Ifølge virksomhedsrådgiver og erhvervskvinde Soulaima Gourani forholder det sig således, at for første gang i historien kommer der i dag unge mennesker på arbejdsmarkedet, som på nogle områder er dygtigere end deres ældre kolleger. 

Kunsten at lede alle
For en leder vil dette betyde, at man menneskeligt set skal være rummelig og kunne kunsten at lede alle generationer, men i lige så høj grad kunne kunsten at få generationerne til at arbejde sammen og respektere hinanden for de kvaliteter, hver især bidrager med. Når det lykkes en virksomhed, vil det i sandhed være en succes. Kigger man på situationen med rekrutteringsbriller på, så skal virksomheder generelt være mere åbne for at ansætte ”ældre” og se værdien i de ting, som disse kan bidrage positivt med, samt løbende sørge for, at alle, uanset alder, forbliver attraktive for arbejdsmarkedet. 

Samtidig skal det nævnes, at man som ”ældre” skal være åben over for de nye udfordringer, man konstant møder, og vide, at dette er måden, man fortsat holder sig værdifuld for jobmarkedet. Hvis ovenstående bliver en succes, og flere bliver på arbejdsmarkedet, til de ønsker at gå på pension, vil det kunne have en afsmitning på andre områder som f.eks. de offentlige ydelser og private arbejdsløshedsforsikringer.