Mangler en Lønmodtagerlov

Bragt i Den Korte Avis den 21. august 2012

Af direktør Jørgensen G. Jørgensen, Frie Funktionærer

Der er mindst fire grunde til, at vi mangler en Lønmodtagerlov i Danmark.

For det første er det en udbredt opfattelse, at vi har et arbejdsmarked, der først og fremmest er styret af aftaler mellem parterne på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid forkert. Vi har dusinvis af love, der regulerer det danske arbejdsmarked. Bedst kendt er Funktionærloven og Ferieloven, men vi har også Ligestillingsloven, Barselsloven, Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet og rækken kan fortsættes. Hertil kommer, at der løbende vedtages direktiver i EU, som skal implementeres i dansk lovgivning.  En Lønmodtagerlov, hvor al gældende lønmodtagerlovgivning samles i én lov under den samme minister, vil give et langt bedre overblik samt mindske risikoen for lovsjusk.

Den anden grund er, at en række lønmodtagere på det danske arbejdsmarked stort set ingen rettigheder har, hvis de ikke er dækket af en overenskomst. Det gælder mere end hver tredje privatansatte lønmodtager. De lønmodtagere, der rammes af den manglende minimumslovgivning, er typisk de svageste. Dem bør lovgivningen beskytte.

Den tredje grund er, at minimumslovgivning, helst på EU-niveau, i en stadig mere international verden, reelt er den eneste beskyttelse af lønmodtagere mod urimelig konkurrence i form af, hvem der behandler miljøet og deres ansatte dårligst.

Den fjerde grund er, sat på spidsen, at forskellen mellem på den ene side et civiliseret og demokratisk samfund og på den anden side en bananrepublik, netop er, at det er de demokratisk valgte politikere, der fastlægger de overordnede rammer for samfundet, og ikke private organisationer.

Endelig bør det i et demokratisk retssamfund selvfølgelig være sådan, at en Lønmodtagerlov ufravigeligt sikrer individuelle rettigheder. Derfor bør det af Lønmodtagerloven fremgå, at kollektive overenskomster skal kunne fraviges ved individuel aftale. En Lønmodtagerlov bør derfor sikre, at kollektive overenskomster kun dækker og omfatter den overenskomstbærende organisations medlemmer, med mindre der indgås individuel aftale om noget andet.