Fremtidens arbejdsmarked

Synspunkt bragt i Fyens Stiftstidende, den 21. juli 2016

Af direktør Jørgen G. Jørgensen, Frie Funktionærer

Et fast arbejde med 37-timers arbejdsuge og dermed automatisk ret til barsel, pension og dagpenge. Det er det scenarie, de nuværende regler på arbejdsmarkedet tager udgangspunkt i. Men lovgivningen er forældet og slet ikke tilpasset de kæmpe forandringer, som både lønmodtagere og firmaer allerede står midt i.

Om få år vil selvkørende biler have indtaget vejene, møder bliver afholdt via virtual reality, og robotter automatiserer produktions-og servicesektoren. De nye teknologiers indtog gør mennesker overflødige på nogle områder -og skaber samtidig helt nye markeder inden for fx deleøkonomi.

Det indebærer, at langt flere får et arbejdsliv, hvor de enten er freelancer eller projektansat, eller i hvert fald tjener deres penge på en helt anden måde, end det har været muligt hidtil.

Så det er på tide, at både danske og europæiske politikere aktivt forholder sig til den nye virkelighed. Vi kunne jo starte herhjemme med fx at tilpasse funktionærloven, så freelancere eller andre ansatte med løs tilknytning i fremtiden også kan være omfattet af de goder, som fastansatte har. Det vil være første skridt i retning mod en lønmodtagerlov, som reelt er det, der er brug for: Et sæt regler, der sikrer nogle grundlæggende rettigheder for alle.

Det er ikke kun herhjemme, der er behov for det, men derimod på EU-niveau.

I dag er det svært at være både virksomhed og arbejdstager på et marked, der strækker sig over så mange forskellige landegrænser.

Derfor ønsker vi - ligesom Kommissionen - en harmonisering, så der kommer klare og ikke mindst ens regler for alle medlemslande.

Det vil være en fordel både for virksomhederne og de ansatte, fordi konkurrencen så bliver på lige vilkår.

Udover de mange nye måder at være ansat på, så repræsenterer Uber, Airbnb og andre tjenester inden for deleøkonomien også nye måder at drive virksomhed på, som vores lovgivning hidtil ikke har været rustet til at rumme. For hvad gør man, når pengene tjenes via en app, og der ikke er et klassisk arbejdsgiver-ansatforhold? Og hvem holder øje med, om dem, der tjener penge på de internationale deleøkonomitjenester også husker at betale skat og overholde den danske lovgivning? Løsningen er ikke at begrænse mulighederne med flere restriktioner, men i stedet at skabe nogle nye rammer, hvor der er plads til alle de nye måder, der drives virksomhed på. Altså mere åbenhed og nysgerrighed for at afprøve og udforske nye forretningsmodeller og færre, men til gengæld ensartede krav landene imellem.

For selvfølgelig skal firmaer som Uber betale skat og overholde lovgivningen - både i Danmark og på EU-plan. Derfor er det så vigtigt, at politikerne på tværs af landegrænser tager stilling til, hvilke krav der som minimum bør gælde. Men at pålægge tjenesterne ansvaret for den enkelte arbejdstagers rettigheder er forkert.

I Danmark er ingen tvunget til at være med i en fagforening. Det er et af kendetegnene for den danske model og en frihed, vi ikke skal kaste over styr, selvom arbejdsmarkedets strukturer ændrer sig. I stedet må vi stole på, at enhver godt kan forvalte selv at vurdere, hvilken løn og hvilke vilkår, de vil acceptere -og så er det op til fagforeningerne hele tiden at forsøge at hæve barren.

Med den hast, teknologierne udvikler sig i disse år, er forventningen, at arbejdsmarkedet, som vi kender det, vil være totalt forandret om bare 10-15 år. Skal Danmark som land og den enkelte arbejdstager være konkurrencedygtig, handler det derfor om at gå med i et europæisk samarbejde om at sikre nogle grundlæggende rettigheder og samtidig åbne over for nye virksomhedsformer -og det skulle helst være sket allerede i går.