Endnu en lap til lovgivningen om lønmodtagerforhold

Bragt i Jyllands-Posten den 20. oktober 2012

Af advokat Claus Carstensen, juridisk chef, Frie Funktionærer 

I dag er vikarer ofte retsløse. De har ikke en egentlig ansættelsesaftale med hverken vikarbureau eller med den virksomhed, der bruger vikaren. For de vikarer, der typisk arbejder på funktionærområdet, betyder det, at de ikke er omfattet af funktionærlovens beskyttelsesregler. De kan fx afskediges med dags varsel, er ikke garanteret løn under sygdom og tilsvarende.

Implementeringen af EU-direktiverne om vikararbejde og om forældreorlov skal ske ved lov og er med i regeringens lovprogram for 2012/2013. Så nu er beskæftigelsesministeren på vej med endnu et par lapper til det kludetæppe, der kendetegner lovgivningen på arbejdsmarkedet.

Vikardirektivet betyder, at vikaransatte sikres rettigheder, så de væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår er de samme, som hvis vikaren var ansat af brugervirksomheden. Herudover stiller direktivet krav om, at vikaransatte har adgang til brugervirksomhedens kollektive faciliteter, fx kantine og børnepasningsfaciliteter.

Det har været fremført, at vikarer i Danmark er beskyttet af de overenskomster, der er hos brugervirksomheden, hvorfor vikardirektivet af nogle anses for at være overflødigt. Men det er en kendsgerning, at danske lønmodtagere i stigende grad er funktionærer med individuelle aftaler.

Brugen af vikarer er en af mange veje, der kan føre til et fast job, og i tider med arbejdsløshed kan vikarjobbene sikre en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det skal bare være på ordentlige vilkår, hvor de rettigheder, som gælder for alle andre, også gælder for vikarerne.

Derfor hilses implementeringen af direktivet velkomment. Tilbage er blot at appellere til, at ministeren sørger for, at det ikke bliver endnu en lappeløsning. Det er på høje tid at få lovgivningen på lønmodtagerområdet samlet, gerne i en egentlig Lønmodtagerlov, der omfatter alle de basale rettigheder for lønmodtagere.