Modellen på pension?

Bragt i Jyllands-Posten den 13. april 2013.

Af Jørgen G. Jørgensen, direktør, Frie Funktionærer

Danske politikere hylder Den danske model - den gamle kampmodel, hvor arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger udkæmper slagene ved hjælp af strejker og lockout, når de ikke kan blive enige om, hvordan løn- og arbejdsvilkårene skal se ud på det danske arbejdsmarked.

Det kan godt være, at Den danske model virkede i 1920’erne og i 1970’erne, men i dag ser arbejdsmarkedet unægtelig anderledes ud. Den danske model forudsætter et arbejdsmarked, med en høj grad af organisering – både for arbejdstagere og arbejdsgivere – og den forudsætter også, at der indgås overenskomster, der kan forhandles om. I dag er kun godt halvdelen af de danske lønmodtagere repræsenteret af hovedorganisationerne, der normalt omtales som arbejdsmarkedets parter.

På dagens arbejdsmarked ligger flere og flere arbejdsområder udenfor de traditionelle overenskomstområder, og moderne lønmodtagere ønsker ikke at få presset en kollektiv overenskomst ned over hovedet, som er aftalt af for dem uvedkommende parter i et forældet kollektivt aftalesystem.

Har Den danske model ikke udspillet sin rolle på et moderne arbejdsmarked? Politikerne siger Nej, men agerer som om, de mener noget andet.

Venter på indgreb

I øjeblikket udkæmpes en konflikt på skoleområdet, som vel ingen i dette land tror på kan løses ved forhandlingsbordet – og mellem KL og Danmarks lærerforening. Og er det ikke fordi man i bund og grund siger ét og mener noget andet? At parterne selv skal lave en frivillig aftale om løn- og arbejdsvilkår selvom alle ved, at det er umuligt at undgå politisk indblanding. Derfor venter alle på det lovindgreb, der blot beviser, at Den danske model har brug for en hjertestarter, hvis den fortsat skal have sin berettigelse.

Uden et fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked bliver Danmark fattigere og den igangværende konflikt har allerede bidraget til denne fattigdom.

I Frie Funktionærer mener vi, at en lønmodtagerlov, der omfatter alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked bør være den overordnede regulering. Lønmodtagerloven skal samle den lovgivning, der allerede er gældende for danske lønmodtagere og skal indeholde de basale minimumsvilkår for det danske arbejdsmarked. Lønmodtagerloven bør tillige udstikke rammen for, at kollektive overenskomster skal kunne fraviges ved individuel aftale. Lønmodtagerloven bør derfor også sikre, at kollektive overenskomster kun dækker og omfatter den overenskomstbærende organisations egne medlemmer, med mindre der indgås individuel aftale om noget andet.

Medlemmer af Frie Funktionærer ønsker ikke at være en del af det nuværende kollektive ”cirkus”. De ønsker deres løn-og arbejdsvilkår aftalt med deres arbejdsgivere på individuelle vilkår. Derfor har de valgt medlemskab af en fagforening, der har specialiseret sig i at hjælpe medlemmerne med at indgå individuelle aftaler.