Folkemødedebat om det moderne arbejdsmarked

Pressemeddelelse af 12. juni 2013:

Frie Funktionærer inviterer Folkemødets deltagere til at dele deres synspunkter, når engagerede debattører stiller skarpt på arbejdsmarkedet.

Vi vender emnerne med argumenter og synspunkter fra to sider.

• Sikrer man gode forhold for lønmodtagere gennem kamp mod arbejdsgivere eller gennem kompetencer og konkurrenceevne?

• Er det spild af talent, viden og ressourcer, at så få kvinder sidder på topposter i erhvervslivet? Får vi flere kvinder i topledelserne ved frivillighed eller ved tvang?

• Skal vi kun have statsligt styrede a-kasser, eller er der behov for forsikrings-ordninger, der tager individuelle hensyn?

• Hvad er en rigtig fagforening? Har vi brug for kollektiv klassekamp eller en fagforening, der på demokratisk vis varetager medlemmernes interesser bredt i arbejdslivet?

Kom og vær med til fire berigende debatter.

Program
Arbejdsgiveren - din ven eller fjende?
Torsdag den 13. juni kl. 17.00-17.30. Christian Juhl, MF, (EL) starter debatten sammen med Jonas Birger-Christensen, (K).

Kvinder i ledelsen - kvoter eller kødgryder?
Fredag den 14. juni kl. 10.00-10.30. Helle Bonnesen (K) starter debatten sammen med Vivi B. Arnoldus, Frie Funktionærer.

Arbejdsløshedsforsikring - dit eget eller statens ansvar?
Fredag den 14. juni kl. 16.30-17.00. Debatten skydes i gang af Jan Johansen, MF, (S), Rune Kristensen (K) og direktør Verner Sand Kirk, AK-Samvirke.

En rigtig fagforening - klassekamp eller individualitet?
Lørdag den 15. juni kl. 14.00-14.30. Bent Bøgsted, MF (DF) starter debatten sammen med Christian Juhl, MF, (EL) og Christoffer Reinhardt (K).

Ordstyrer på debatterne er direktør Jørgen G. Jørgensen, Frie Funktionærer.

Hvor debatterer vi?
Indermolen, i telt nr. I 8, Allinge.

Kontaktoplysninger
Jørgen G. Jørgensen, direktør, tlf.: 40 31 34 77
Lone Hansen, kommunikations- og analysechef, tlf.: 42 12 55 08.