Arbejdskonflikterne

Bragt i Fyens Stiftstidende den 9. april 2015

Af direktør Jørgen G. Jørgensen, Frie Funktionærer

Der er adskillige konflikter på det danske arbejdsmarked for tiden. Det gælder ikke mindst i luftfarten, hvor både SAS og Norwegian for nylig har været involveret i konflikter med medarbejderne.

Aktuelt er Ryanair i konflikt med store dele af den danske fagbevægelse, og på Fyn diskuteres social dumpning inden for landbrugs-og gartnerisektoren.

I omtalen af konflikterne er der synspunkter, der hver for sig hævdes at rumme forklaringen på det hele. Set fra min stol i Frie Funktionærer er synspunkter efter min vurdering ofte forsimplede og uden dybere indsigt i, hvad det reelt handler om.

En opfattelse er den klassisk socialistiske tankegang, altså lidt forsimplet sagt kapitalismens jagt på profit og udnyttelse af lønmodtagerne. En anden tager udgangspunkt i, at vi i Danmark ikke har forstået, at vi befinder os i en konkurrenceudsat og globaliseret verden, hvor der ikke er tale om social dumping, men blot sund lønkonkurrence.

Samtidig bliver synspunkterne ofte blandet sammen med den danske model, der enten indædt forsvares eller bliver angrebet som selve roden til alle problemerne. Det er mærkeligt, for den danske model er blot et analytisk begreb fra forskningsverdenen, der i sig selv hverken er godt eller dårligt.

Typer af konflikter
Der findes selvfølgelig ikke en model, der forklarer alt om de aktuelle konflikter, men konflikterne kan forstås med udgangspunkt i forskellige typer:

1. Uenighed om en rimelig pris på " simpel arbejdskraft". Denne pris påvirkes dels af dagpenge-og kontanthjælpsniveauet, dels af øst-arbejdere og andre, der vil arbejde for 60-80 kroner i timen. Det er det, nogle kalder social dumping og ses især i brancher med ufaglært arbejdskraft. Principielt handler det om, at det er de samme arbejdsfunktioner, der udføres, men altså af nogle andre og til en anden løn.

2. Konsekvenserne af, at arbejdsfunktioner erstattes af teknologi. Vi er vant til det i industrien, mens det på serviceområdet fortsat opleves som kontroversielt. Arbejdsfunktioner forsvinder eller ændrer i betydelig grad karakter, også især i brancher med ufaglært eller lavt uddannet arbejdskraft.

Principielt er der tale om funktioner, der kan udføres billigere af robotter end af mennesker.

3. Den tredje type konflikt er nyere end de to andre, men har været undervejs i mange år. Det er konflikter, som følger af, at højt specialiserede funktioner erstattes af intelligent teknologi. Det berører typisk lønmodtagergrupper med stor prestige og høj aflønning. Principielt er der tale om funktioner, der kan udføres bedre af intelligent teknologi end af mennesker.

De fælles træk ved konflikttyperne er øget konkurrence og ny teknologi, og den indre sammenhæng er, at større konkurrence fordrer lavere omkostninger, og at højere omkostninger fremmer ny teknologi. På den måde hænger tingene sammen. I forståelsen af de aktuelle konflikter kan det nu alligevel være fornuftigt at holde fast i en vis opdeling.

Den første type konflikt, med lav pris på arbejdskraft/urimelige arbejdsvilkår, kan kun bekæmpes på to måder. Den ene er forbrugerreaktioner, eksempelvis ved at undlade at flyve med Ryanair, hvis man mener, de ansatte har for dårlige vilkår. Den anden mulighed er fastsættelse af en lovbestemt mindsteløn på EU-niveau. Det sidste er den danske fagbevægelse traditionelt modstander af, og det første er nok i praksis en illusion.

Den anden type konflikt, altså teknologisk udvikling, skal vi glæde os over. Det er udtryk for produktivitetsstigning, og det giver ikke mening at bekæmpe. I gamle dage kaldte man det for maskinstormere, og det fandtes i mange versioner, lige fra forslag om forbud mod tekstbehandlingsanlæg på advokatkontorer i slutningen af 1970'erne, til nutidens skepsis mod robotstøvsugere i hjemmeplejen. Helt kort kan man sige, at det som lønmodtager virker dumt at ville konkurrere mod maskiner. Den kamp er en tabersag.

Den tredje type konflikt bliver der flere af i fremtiden, og de vil involvere nye typer lønmodtagere. Det vil begynde med endnu mere automatisering, eksempelvis bagagehåndtering i lufthavnene, og det næste kan så blive inden for transportområdet, hvor chaufførfunktionerne vil forsvinde om ret få år. Førerløse biler er allerede virkelighed i flere amerikanske stater.

Derefter kommer turen for alvor til de højtuddannede og specialiserede faggrupper, såsom læger og piloter. Allerede nu er piloter mere eller mindre overflødige, tænk bare på droner, ligesom en god app snart kan stille en bedre diagnose end lægen.

Arbejdsmarkedet er under forandring. Det er der ikke noget nyt i. Det er heller ikke nyt, at man som lønmodtager over tid sikrer sin værdi som arbejdskraft bedst ved at besidde kvalifikationer og evner, der bidrager til, at virksomheder og organisationer tjener penge og er effektive - og det har aldrig været en langtidsholdbar strategi som lønmodtager at konkurrere mod teknologisk udvikling.