Job og ret til dagpenge

Bragt i Jyllands-Posten, den 8. juni 2015

Af direktør Jørgen G. Jørgensen, Frie Funktionærer

Med den igangværende valgkamp følger også en genoplivning af den til tider hidsige debat om dagpengereglerne. Men begge politiske fløje lader til at have overset et oplagt kompromis.

For mens en række af især røde fagforeninger og politikere fra Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF mener, at dagpengereglerne skal lempes ved at se på enten ydelseseller genoptjeningsperioden, synes de øvrige partier ikke, at hverken tiden eller pengene er til det.

Så diskussionerne strander på et generelt niveau og kommer til at handle om retten til et rimeligt forsørgelsesgrundlag og pligten til at bidrage til samfundet i stedet for at kigge på reglerne i et løsningsorienteret lys.

Derfor vil vi i Frie Funktionærer gerne sende politikerne fra samtlige partier et forslag, der både kan tilgodese ønsket om stramme regler og bidrage til, at flere kommer i arbejde, og dermed sikre, at færre familier mister sit økonomiske sikkerhedsnet.

Grundlæggende handler det om at skabe incitament. Om at de ledige skal kunne se en klar fordel ved at tage et hvilket som helst arbejde så hurtigt som muligt - også selvom det ikke nødvendigvis er drømmejobbet hverken indholds- eller branchemæssigt eller geografisk.

Det incitament, mener vi, bliver langt stærkere, jo nemmere og hurtigere alle job medregnes i optjening af retten til dagpenge - inklusive de korte vikariater eller sæsonarbejde, som i dag i høj grad besættes af tilrejsende østeuropæere.

Hos Frie Funktionærer mener vi, at løsningen er en 1 til 1-model, hvor en måneds arbejde udløser retten til en måneds dagpenge.

Systemet bremser mange
Altså et helt nyt system, hvor man belønner alt det arbejde, de ledige udfører med en tilsvarende ret til offentlig forsørgelse - evt. på en lidt lavere ydelse, indtil man samlet set har arbejdet et helt år og dermed igen får ret til det fulde dagpengebeløb.

Med det nuværende system skal der et helt års arbejde til for at generhverve retten til dagpenge, og det holder mange fra at kigge på jobannoncer med fx vikariater og sæsonarbejde. Det ville et langt mere rimeligt genoptjeningssystem, hvor man kan nyde, som man yder, hjælpe på. Med en 1 til 1-model rykker den konkrete gevinst inden for rækkevidde og gør derfor de ledige langt mere motiverede til at takke ja til kortere ansættelser.

Med udsigten til en meget konkret, økonomisk gulerod sikres, at flere danskere skifter kontanthjælpen eller dagpengekortet ud med en i hvert fald midlertidig ansættelseskontrakt. Dermed ryger færre personer permanent ud af dagpengesystemet, og flere job går til danskere i stedet for importeret arbejdskraft. Det burde alle - uanset politisk fløj - kunne tilslutte sig.