Medlemmerne er bedst til at vælge

Bragt i Jydske Vestkysten den 5. februar 2013

Af formand Randi Laursen, Frie Funktionærer og Frie Funktionærers A-kasse

En nylig undersøgelse blandt HK's medlemmer viste, at mange af fagforeningen medlemmer har svært ved at se ideen med HK.

Derfor skal der ske en genstart af fagbevægelsen ifølge formand Kim Simonsen. Denne genstart går ud på at tvinge medlemmerne ind i en obligatorisk lønsikring for ALLE medlemmer.

Jeg forstår ikke helt, at HK samtidig er dybt indignerede over, at stadig flere privatansatte tvinges til sundhedsforsikringer som en del af deres pensionsordning.
Jeg har svært ved at se forskellen på de to former for tvang. For mig er der ikke forskel på, om det er en fagforening, der tvinger ordninger ned over hovedet på sine medlemmer, eller om det er en arbejdsgiver, der indfører tvungen en sundhedsforsikring som en del af pensionsordningen.

Tvang er vel tvang? For HK er der åbenbart forskel. Er det fordi HK nok ved, hvad der er bedste for alle medlemmer eller er det for svært at slippe for svært at slippe magten til medlemmerne.

Tror HK for alvor på, at en tvungen lønsikring er den bedste løsning for alle medlemmer? I Frie Funktionærer går vi ind for medlemmernes frihed til at vælge den bedste løsning for den enkelte. Vi mener nemlig noget med friheden til at vælge.