Nyttejobdebatten

Kronik bragt i Fyens Stiftstidende den 4. februar 2014

Af direktør Jørgen G. Jørgensen, Frie Funktionærer

Siden 1. januar har jobparate modtagere af kontanthjælp skullet arbejde for ydelsen i nyttejob. Det er kommunerne, der skal finde jobbene, som skal omfatte samfundsnyttige opgaver. Ifølge en prognose fra Beskæftigelsesministeriet bliver der ca. 5.000 fuldtidsstillinger, og da nyttejobbene er deltids og højest må vare 13 uger, forventes de årligt at berøre mellem 20.000 og 25.000 personer.

Fyens Stiftstidende lagde 9. januar spalter til et interview med Gert Allan Hansen under overskriften "Akademiker gider ikke samle skrald". Han bliver bl. a. citeret for, at nyttejobbene er tvangsarbejde, som ingen har nytte af. Interviewet gav allerede samme dag anledning til en leder i Stiftstidende, som slutter af med det bombastiske "helt grundlæggende behøver man ikke brokke sig over, at man bliver bedt om at bidrage til samfundet som tak for den kontanthjælp, man modtager. Tværtimod bør man glæde sig over at være en del af samfundet. For arbejde nytter. Alt arbejde."

Siden har debatten kørt på de høje nagler, og der er længe mellem debatter, som kalder på så store følelser og afstedkommer så mange indlæg, hvor afgørende principper blandes sammen med alt fra det rene vrøvl til absurde og ekstremistiske synspunkter. Jeg synes, det er værd at samle op på debatten og få klargjort de grundlæggende synspunkter, så vi kan fortsætte en mere meningsfuld debat, om dette vigtige emne fremfor -helt bogstaveligt -at bruge mere tid på hundelorte.

Der er en masse, som vi kan tage ud af debatten med det samme. Det gælder de ekstremistiske synspunkter på begge yderfløje. I denne sammenhæng følger de ikke helt de sædvanlige frontlinjer på en politisk højre-venstreskala, men derimod nogle andre linjer om alder, uddannelsesniveau, kendskab til området samt ikke mindst, om man er personligt berørt af de nye regler.

Vi kan starte med ordet nyttejob. I debatten anvender modstanderne af ordningen rutinemæssigt i stedet ordet tvangsarbejde. Det gør de selvfølgelig for at skabe en forståelse af ordningen i retning af slaveri. Det er usagligt og krænkende i forhold til de mennesker i denne verden, der rent faktisk bliver holdt som slaver eller bliver udsat for egentlig tvangsarbejde.

Kigger vi herefter på de ret forskellige holdninger til, hvorfor det er godt med nyttejob, bunder forskellene i, at den ene side i debatten tager udgangspunkt i en slags moralisme, altså at det ikke kan være rigtigt, at nogle personer kan modtage skattekroner fra samfundet uden at yde noget arbejde til gengæld.

Konsekvensen af denne holdning er, at det sådan set er lige meget, om det arbejde, der skal udføres for kontanthjælpen, er gavnligt for samfundet eller ej, bare der bliver arbejdet et passende antal timer.

Problemet med den holdning er, at det ikke er sådan, ordningen er skruet sammen. Det er derimod en klar forudsætning, at der skal være tale om samfundsnyttige opgaver.

Så lad os i debatten droppe, at alt arbejde er godt.

I den anden side i debatten er udgangspunktet, at det er synd for de arbejdsløse, som uden arbejde står uden for fællesskabet.

Sprogligt f. eks. udtrykt ved, at de arbejdsløse er parkeret på kontanthjælp eller ekskluderet fra arbejdsmarkedet.

Sådan er det selvfølgelig ikke. De arbejdsløse er helt almindelige mennesker ligesom alle os andre, og de skal da ikke betragtes som ynkelige væsener.

Den sidste store ting i debatten er, hvad man skal forstå ved et nyttejob herunder, hvad der er samfundsnyttige opgaver. Det giver jo ikke mening via nyttejob at udkonkurrere private kommercielt bæredygtige virksomheder, hverken ved at udføre de opgaver, som virksomhederne kan udføre, eller ved at give ansættelsesvilkår, der kan konkurrere med normale markeds-eller overenskomstmæssigt fastlagte lønninger. Begge betingelser er vigtige.

Min konklusion er, at vi kan få en mere frugtbar debat, hvis vi kan blive enige om følgende tre punkter: Kontanthjælpsmodtagere, der er jobparate, må acceptere at blive anvist nyttejob. Det forplumrer debatten at tale om tvangsarbejde og slaveri. Nyttejob indebærer, at man kan få opgaver, som man ikke finder attraktive, men det gælder mange danske lønmodtagere og er dermed ikke noget, der er særligt for kontanthjælpsmodtagere.

Kommunerne må yde deres bedste for at definere fornuftige nyttejob, som udnytter de arbejdsløses kompetencer bedst muligt og ikke påfører kommercielle virksomheder urimelig konkurrence. Det er ikke noget nem opgave, og der er ikke meget hjælp fra regeringen i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Moralisterne må acceptere, at man ikke kan sætte kontanthjælpsmodtagere til hvad som helst, og de arbejdsløse skal naturligvis respekteres på lige fod med alle os andre.

Måske har de arbejdsløse endda mere brug for medmenneskelig respekt og støtte, end os, der er så heldige at have et godt job.