Forslag til fastsættelse af løn- og ansættelsesvilkår i fleksjob

Sendt til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering den 18. oktober 2012

Med henvisning til høringsudkast til lovforslaget sender FRIE Funktionærer hermed sine kommentarer.

Vi vil ikke undlade at bemærke, at vi finder, at det er urimeligt med en høringsfrist på mindre end fire arbejdsdage. Da det samtidig er i en skoleferieuge, er der betydende risiko for, at det begrænser det faglige input, der er hele grundlaget for at høre interesseparterne.

Af udkastet fremgår, at jobcentret og den overenskomstbærende faglige organisation skal modtage kopi af aftalen om fleksjob. Formålet med at sende aftalen til en overenskomstbærende organisation er svær at se ud over, at det giver de overenskomstbærende organisationer oplysninger om nye mulige medlemmer. Forslaget forudsætter, at det alene er de overenskomstbærende organisationer, der varetager ansattes interesser, hvilket er forkert. Danmarks Statistiks opgørelse over lønmodtageres faglige organisering viser, at mere end 340.000 organiserede lønmodtagere står uden for fællesorganisationerne. Hertil kommer de cirka 650.000 lønmodtagere, der har valgt at stå helt uden for organisationerne. Lovforslaget bør tage højde for denne virkelighed. Derfor appellerer vi til, at forslaget ændres til, at aftalen om fleksjob sendes til jobcentret og udleveres til den ansatte, der selv kan søge rådgivning hos sin faglige organisation. Dette gælder både forslagets § 70 e, stk. 3 og § 70 e, stk. 4.

Af forslagets § 70 e, stk. 3, fremgår, at tvister om anvendelsen af overens- komsterne mv. og om løn og arbejdsvilkår, afgøres ved fagretlig behandling. Med den formulering synes det uklart, om det udelukker behandling ved civile domstole. For lønmodtagere, der ikke er medlem af en overenskomstbærende faglig organisation, er der ikke adgang til fagretlig behandling af tvister. For at undgå eventuel fortolkningstvivl, bør det fremhæves, at tvister i så fald kan afgøres ved den civile domstol.

Det er uklart, hvad der skal forstås ved bemærkningen i lovforslagets stk. 4 om, at tvister på områder, der ikke er dækket af en overenskomst, skal løses ved fagretlig behandling, hvis en af "parterne" beder om det. Det fremgår ikke klart, hvem der i givet fald er part. Tænkes der her på kommunen, arbejdsgiveren og lønmodtageren og dennes eventuelle organisation? Eller er det også altid de overenskomstbærende forbund, selv om sagen ikke vedrører et af deres medlemmer?  Det forekommer uhensigtsmæssigt, og lovforslaget bør i den henseende præciseres.

Det fremgår af forslagets stk. 4, at arbejdsgiveren "i så fald"  - dvs. hvis sagen indbringes for det fagretlige system -er stillet som om vedkommende  havde tiltrådt den kollektive overenskomst. Rækkevidden af denne formulering er meget uklar. Skal lønmodtagerorganisationen dermed gennem en rent processuel anmodning kunne tvinge arbejdsgiveren til at være bundet af overenskomsten i sin helhed? Såfremt formuleringen fastholdes, bør det som minimum præciseres, hvad den nærmere afgrænsning af denne potentielt vidtgående formulering er.

l det afsluttende afsnit i bemærkninger til lovforslaget fremgår, at der vil blive nedsat et trepartsudvalg med blandt andet arbejdsmarkedets parter. Her stiller vi os gerne til rådighed. Dette er med til at sikre, at interesserne for den store gruppe af lønmodtagere, der ikke repræsenteres af LO, også bliver varetaget.

Hvis bemærkningerne giver anledning til spørgsmål, er vi gerne til rådighed.