Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.

Sendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den 16. oktober 2014

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love

Tak for muligheden for at give kommentarer til udkast til reform af beskæftigelsesindsats m.v. Vi har samlet vores kommentarer til reform af beskæftigelsesindsatsen og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen i dette høringssvar.

Frie Funktionærer finder det positivt, at der lægges op til afskaffelse af bureaukrati, at den enkelte lediges behov sættes i centrum, og at gentagen aktivering hver sjette måned samt at gentagne og ensartede aktiveringstilbud afskaffes.

I det følgende er vores bemærkninger til høringsudkastet.

Et fælles intensiveret kontaktforløb
Den politiske aftale og lovudkastet til et fælles intensiveret kontaktforløb stiller store krav til logistik og ressourcer i såvel jobcentre som a-kasser. Det stiller samtidig krav om, at reglerne udformes, så kræfterne lægges der, hvor de giver de bedste resultater for den ledige og den bedste mening for alle involverede parter.

Vi har noteret os, at lovforslaget indeholder en central joblog, hvor den ledige skal dokumentere jobsøgningsaktiviteten. Frie Funktionærer støtter, at de grundlæggende systemmæssige dele af administrationen af dagpenge baseres på et centralt system. Det levner mulighed for, at hver a-kasse kan fokusere sine ressourcer på kontakten med det enkelte medlem og her yde en individuel afstemt vejledning.

I lovudkastet savner vi, at anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalgets rapport fra februar 2014 om at indføre et landsdækkende profiling-værktøj til at styrke inddelingen af ledige efter risiko for langtidsledighed, bliver indtænkt i det fælles kontaktforløb. Anvendelse af et profiling-værktøj er af stor betydning for den ledige, idet samtaleskabelonen med månedlige samtaler i jobcentre og a-kasser ikke ud fra stringente regler skal omfatte alle. Vi imødegår dermed unødig brug af ressourcer, og de fælles kræfter bliver anvendt på samtaler med ledige, der har behov for hjælp. Tillige kan de mange ledige, med en forventet ledighed på få måneder, bruge deres energi og fokus på konkret og aktiv jobsøgning.

Profiling-værktøjet til afklaring af behovet for intensivt samtaleforløb i de første seks måneders ledighed, ser vi samtidig som en del af det kommende landsdækkende afklaringsværktøj, som jf. forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal udvikles for tidligt at afklare den enkelte ledige og vedkommendes risiko for langtidsledighed.

Et andet savnet element fra Koch-udvalgets anbefalinger er, hvornår kontaktforløbet skal starte. Den første af ekspertudvalgets 39 anbefalinger lyder ”Tilbud om hjælp til afskedigede allerede i opsigelsesfasen og større fleksibilitet i varslingsindsatsen til gavn for alle ledige”. I Frie Funktionærer har vi et forsikringsselskab, hvor vi tilbyder vores medlemmer at blive forsikret mod ledighed uden om det statsligt regulerede a-kassesystem. I forsikringsordningen har vi kontakt med den ledige allerede fra opsigelsesdagen. Vores erfaringer herfra er, at 5 ud af 10 er i job allerede inden opsigelsesperioden er udløbet. De gode erfaringer herfra bør kunne inddrages i kontaktforløbet. Frie Funktionærer er gerne til rådighed for en eventuel forsøgsordning på dette område.

Kontaktforløbet / § 1, nr. 8 og 9 (lovforslagets § 14, stk. 1 og 2):
Det er uklart, hvor i kontaktforløbet en ledig skal placeres efter en arbejdsperiode på eksempelvis seks måneder, og uden genoptjening af ny dagpengeret. Klarhed herom har betydning for, hvilken samtaletype den ledige skal indkaldes til ved gentilmelding.

Vi anbefaler, at det bliver præciseret, enten i lovens § 14, eller i bekendtgørelsen, at en ledig ved gentilmelding, uden genoptjent dagpengeret, fortsætter i kontaktforløbet ud fra ledighedsanciennitet, regnet fra indplaceringsdatoen i dagpengesystemet. Det vil sige, at den ledige fortsætter fra det forløb, som vedkommende var nået til på tidspunktet for afmelding. En start forfra i kontaktforløbet vil således være forudsat genindplacering i en ny dagpengeperiode. I modsat fald vil perso-ner med flere/hyppige kortvarige ansættelser opleve en gentagen ensidig indsats i samtaleforløbet, hvilket ikke ses at være intentionen med reformen.

CV-samtalen i a-kassen og ”Min Plan”
Forslaget om, at a-kassen og dagpengemodtageren under CV-samtalen i ”Min Plan” bl.a. skal udarbejde ”en beskrivelse af personens situation, herunder fx ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer” er for en række forhold overflødig, idet oplysningerne allerede er tilgængelige. Oplysningerne om alder og ledighedshistorik er tilgængelige i de fælles IT-systemer, og den lediges tidligere beskæftigelse vil fremgå af CV’et.

Personlige møder
Vi finder, at det er en mangel, at resultaterne fra den nu snart treårige forsøgsperiode med ”Den gode samtale”, som er gennemført i en række a-kasser, ikke er indtænkt i kontaktforløbet. På baggrund af de positive erfaringer fra forsøget anbefaler vi, at der etableres mulighed for at gennemføre samtalerne ved en mere tidssvarende løsning, fx telefonisk eller som et virtuelt møde, fx via Skype.

Særlig indsats for langtidsledige / § 1, nr. 11, (lovens § 16 a, stk. 3)
Det er positivt, at der indføres regler om en styrket og særlig indsats for langtidsledige. I bemærkningerne til lovudkastet lægges der op til, at den intensive indsats igangsættes efter mellem 16 og 22 måneders ledighed.

Vi anbefaler, at indsatsperioden præciseres til igangsættelse ved 16 og senest 18 måneders ledighed. Dermed vil der være som minimum seks måneder til forløb med eksempelvis en personlig jobformidler og virksomhedsrettede tilbud. Ved en indsatsgrænse på 22 måneders ledighed er der reelt kun to måneder, hvilket øger risikoen for, at indsatsen ikke giver den fulde og nødvendige effekt for den ledige.

Jobsamtaler i Jobcentret / § 1, nr. 11 (lovforslagets § 16 b, stk. 2)
I lovudkastet lægges der op til, at a-kassen ikke deltager i fællessamtalerne i Jobcentret, hvis den ledige ikke ønsker det. Af bemærkningerne til forslaget fremgår, at den ledige selv skal orientere Jobcentret, hvis pågældende ikke ønsker, at a-kassen deltager i en eller flere samtaler.

Vi finder det er uklart, hvorvidt der er tænkt indført formkrav til medlemmets afgivelse af denne besked. Vi foreslår i stedet en mindre bureaukratisk og mere effektiv løsning, hvor a-kassen sammen med den ledige ved henholdsvis CV-mødet og senere rådighedssamtale afklarer deltagelsen, og herefter via Det Fælles Datagrundlag giver Jobcentret besked om, hvorvidt det ledige medlem ønsker, at a-kassen skal deltage i den kommende fællessamtale.

Fællessamtalerne / § 1, nr. 17 (lovforslagets § 21, stk. 3)
Med lovudkastets § 21, stk. 3, lægges der op til en meget bred bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om at fastsætte de nærmere regler for, hvordan a-kassernes deltagelse i jobsamtalerne under kontaktforløbet skal rulles ud.

Vi skal pege på, at der for en succesfuld gennemførelse og oplevelse af det fælles og intensive kontaktforløb bør fastsættes regler, som sikrer a-kasserne muligheden for en effektiv tilrettelæggelse af møderne rundt i landet hos de 91 jobcentre, herunder muligheden for at anvende telefon- eller skypemøder.

Vi anbefaler tillige, at der fastsættes regler om, at i de tilfælde, hvor jobcentrene vælger inddragelse af eksterne samarbejdspartnere/andre aktører i løsningen af opgaven med fællessamtalerne, forpligtes jobcentrene til at løse opgaven med fællessamtaler ved alene en enkelt aktør, dvs. enten Jobcentret selv eller en en-kelt anden aktør. Et mix af aktører i de 91 jobcentre vil stille a-kasserne over for en urimelig opgave, hvis vi i samme by skal møde frem hos flere aktører.

Jobrettet uddannelse / § 1, nr. 23 (lovforslagets § 26 a)
Af bemærkningerne til lovudkastet fremgår, at der ikke er tilsigtet ændringer i forhold til ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse, ”f.eks. i forhold til rådighed, aktivering, opgørelse af retten og deltagerbetaling m.v.”.

Vi foreslår, at der fastsættes regler om, at den ledige under perioden med jobrettet uddannelse ikke er omfattet af kontaktforløbet. En fritagelse for deltagelse i kontaktforløbet finder vi er vigtig i forhold til forslaget om, at uddannelsesforløbet skal være afsluttet inden for seks henholdsvis ni måneders ledighed. Det vil betyde, at i langt de fleste tilfælde vil det jobrettede uddannelsesforløb blive igangsat i løbet af de første seks måneders ledighed, ofte umiddelbart efter CV-mødet i a-kassen, og her er det nødvendigt, at den ledige har fokus på sit forløb og friholdes for praktikken ved samtidig at skulle deltage i samtaler i jobcenter og a-kasse.

6 ugers målrettet uddannelse for ledige, der er visiteret til fleksjob / § 1, nr. 68 (lovforslagets § 73 b)
Forslaget om, at fleksjobvisiterede bliver omfattet af reglerne om jobrettet uddannelse i stedet for retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse, er et godt tiltag, der tilgodeser det overordnede mål om, at sikre den lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, med skyldig hensyntagen til den nedsatte arbejdsevne.

Uddannelsesløft (over 30-årige) / § 2, nr. 14 (lovforslagets § 75 j)
Af bemærkningerne til lovudkastet fremgår, at der under uddannelsesforløbet kan modtages feriedagpenge fra a-kassen. Der bør tilføjes bemærkning om, at det er feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende. Er hensigten imidlertid at feriedagpenge kan udbetales uafhængig af uddannelsesstedets forhold, henledes opmærksomheden på, at den nuværende formulering i § 75 h lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bør ændres i overensstemmelse hermed.

Det fremgår af tekstanmærkningerne til forrentning af lånet, 2.2.4.2.2., at a-kassen under lånets udbetaling ved hver udbetalingsperiode, skal oplyse om bl.a. de påløbne renter. Vi finder, at løbende tilskrivning af renter hver måned er unødig og ressourcekrævende. Det anses for tilstrækkeligt, at det af a-kassens månedlige udbetalingsmeddelelse fremgår, at lånebeløbet tilskrives renter.

Joblog
Det fremgår af tekstanmærkningerne til 2.3.1.2., at a-kassen løbende skal bruge jobloggen til at følge med i den lediges jobsøgningsaktiviteter.

Vi finder, at det er upræcist, hvornår/hvor ofte denne opfølgning skal ske. Vi foreslår derfor en omformulering og præcisering, så jobloggens oplysninger anvendes ved a-kassens rådighedssamtaler med den ledige. Alternativt foreslår vi, at jobloggen understøttes med en IT-løsning, fx med ”rød-gul-grøn trafiklys”, så a-kassen bliver adviseret om ledige medlemmer i rød/gul-senarie, hvor oplysningerne i jobloggen giver anledning til opfølgning m.v.

Vi støtter forslaget om, at også fleksjobvisiterede skal være omfattet af jobloggen. Det understøtter målet med en bedre vejledning af borgeren.

Joblog for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse / § 1, nr. 69 (lovforslagets § 75 j)
Af lovforslaget fremgår, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet reglen om dokumentation af jobsøgningsaktiviteter i en joblog.

Af hensyn til praktikken finder vi, at ledige på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse også bør omfattes af løbende registrering i den landsdækkende joblog. Det giver mening både i forhold til den ledige, som i den forudgående dagpengeperiode er omfattet af jobloggen, og det giver mening i forhold til a-kassens løbende rådighedssamtaler med ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Vi kan ikke anbefale, at denne gruppe holdes uden for den fælles joblog, og henvises til udfyldelse af fx a-kassens jobsøgningsskemaer.

G-dage og ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse / § 2, nr. 18 (lovforslagets § 84, stk. 2)
Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, om arbejdsgiverens fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag, hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed under 3 måneder, ikke skal finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Vi foreslår, at undtagelsesbestemmelsen udgår. Ledige på midlertidig arbejdsmarkedsydelse er som udgangspunkt omfattet af gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Bliver der indført undtagelse på G-dages området vil det være med til yderligere at vanskeliggøre muligheden for små-vikariater for en gruppe af ledige, som i forvejen er i en vanskelig situation. Ligeledes vil undtagelsesreglen være en ny bureaukratisering af G-dages-reglerne.

Skærpet kontrol med bopælskravet / § 2, nr. 21 (lovforslagets § 91, stk. 9)
I lovudkastet lægges der op til, at a-kasserne skal kontrollere, om ledige medlemmer reelt har bopæl og ophold i Danmark.

Det er uklart, hvilke oplysninger a-kassen skal tjekke som led i den planlagte nye kontrolforanstaltning. Det er ligeledes uklart, hvornår og hvor ofte a-kassen skal gennemføre kontrollen ved opslag i bi.star.dk.

Vi foreslår, at det bliver beskrevet, hvordan kontrollen skal effektueres, hvordan kontrollen udføres og en alternativ løsning til udsøgning, så Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering står for udtræk og levering af cpr-numre til a-kassen for medlemmer, hvis forhold og opfyldelse af bopælskravet kræver en nærmere undersøgelse.

Bemærkninger til forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det fremgår af forslaget, at Beskæftigelsesrådet og de regionale arbejdsmarkeds-råd skal bestå af formand og 25 medlemmer, hvor medlemmer fra lønmodtagersiden alene udpeges blandt hovedorganisationer. Det bemærkes her, at lønmodtagere uden for hovedorganisationerne også bør have mulighed for at være repræsenteret. Ifølge Danmarks Statistik er 16 procent af de organiserede lønmodtagere ikke medlem under en hovedorganisation. Set i lyset af, at de regionale arbejdsmarkedsråd, blandt andet skal rådgive, gå i dialog med og samarbejde med arbejdsløshedskasser, er det vigtigt, at de mere end 480.000 medlemmer af en a-kasse uden for hovedorganisationerne, også bliver repræsenteret i dette arbejde.

Frie Funktionærer stiller sig gerne til rådighed for arbejdet i både beskæftigelsesråd og arbejdsmarkedsråd.

Hvis der er punkter i høringssvaret, der ønskes uddybet, er vi gerne til rådighed.