Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem

Sendt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 4. marts 2016

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love
Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.

Med henvisning til høringsudkast til lovforslaget sender Frie Funktionærer hermed sine kommentarer.

Indledningsvis henviser vi til AK-Samvirkes høringssvar, som vi støtter. Vi har samtidig følgende punkter, vi gerne vil supplere med:

Afholdt ferie – beskæftigelseskontoen (punkt 2.1.2.1), den fleksible genoptjening af dagpengeperioden (punkt 2.1.2.2) og supplerende dagpenge (punkt 2.7.2.3)
Vi mener, det må være en fejlslutning, når det foreslås, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som kan medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, ikke kan tælle med på beskæftigelseskontoen til forlængelse af dagpengeperioden og til genoptjening af op til 12 ekstra uger med supplerende dagpenge.

Forslaget begrænser den lediges timer på beskæftigelseskontoen og er med til at komplicere valget mellem enten at forlænge dagpengeretten med timer på beskæftigelseskontoen eller at bruge/gemme timerne til timebaseret genoptjening af en ny dagpengeret.

Regelsættet omkring et tryggere dagpengesystem kompliceres yderligere, når afholdt ferie med feriegodtgørelse på den ene side kan medregnes ved den timebaserede genoptjening af en ny dagpengeperiode og genoptjening af retten til supplerende dagpenge, og på den anden side ikke kan medregnes til en forlængelse af dagpengeperioden og, senest fra 1. juli 2019, heller ikke medregnes til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge.

Frie Funktionærer anbefaler, at afholdt ferie med feriegodtgørelse fortsat side-stilles med løntimer, som tæller med på både beskæftigelseskontoen til forlængelse af dagpengeperioden og til optjening af op til 12 uger med supplerende dagpenge.

Fleksibel genoptjening, dagpengeudløb i perioden 2. januar til 30. juni
2017 (punkt 2.1.2.2)
Efter forslaget vil den forlængede dagpengeperiode for ledige med udløbsdato for den ordinære dagpengeperiode i perioden fra 2. januar til og med 30. juni 2017 blive opgjort efter det nye princip, hvor hver løntime giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, men at den opgjorte forlængelse herefter afrundes til nærmeste antal hele uger.

Denne afrunding til hele uger stiller den ledige ringere end intentionerne bag forlængelsesreglen. Den ledige er således i risiko for at miste flere dages forlængelse. Vi anbefaler, at forlængelse af dagpengeretten for også ledige, som opbruger dagpengeretten i perioden 2. januar til 30. juni 2017, opgøres i forhold til timer, afrundet til nærmeste hele dag.

Ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder
(punkt 2.3)
Det er positivt, at der nu fastlægges regler om, at dagpengeret på dimittendvilkår kan erhverves på en planlagt erhvervsmæssig uddannelse af 18 måneders varighed, desuagtet uddannelsen gennemføres på mindre end 18 måneder. Det er dog svært at se rimeligheden i, at dagpenge først kan udbetales efter 18 måneder, hvis kravene for dagpengeret i øvrigt er opfyldt. Det giver i hvert fald ikke incitament til at afslutte en uddannelse på kortere tid.

Idet der fra alle sider er enighed om urimeligheden i den aktuelle stramme fortolkning med manglende dimittendrettigheder for uddannelser gennemført på 3 semestre, men mindre end 18 måneder, anbefaler vi, at man i loven tydeligere tilkendegiver den afgrænsning, der ønskes. Den nuværende diskussion omkring kravet til uddannelsens længde har alene været baseret på en teknisk fortolkning af begrebet 18 måneder, og ved at fastholde fokus på de 18 måneder er der en risiko for, at den samme usikkerhed vil stå tilbage, selv om der lægges op til yderligere afklaring ved bekendtgørelsen. Det anbefales derfor, at der i stedet for 18 måneder anvendes betegnelsen 3 semestre. Sammenstillet med kravene om et vist ECTS burde det være en administrativ holdbar løsning. Derved vil man komme fri af be-hovet for en meget teknisk opgørelse af uddannelseslængden og samtidig tilgodese det krav, der er udtrykt i den politiske aftale.

Det er en kendsgerning, at en del studerende på de 18 måneders uddannelser er kommet i klemme som følge af den omtalte praksisændring. Vi anbefaler derfor, at de nye regler for dimittendrettigheder ved gennemført erhvervsmæssig uddannelse fremskyndes til ikrafttræden før den 2. januar 2017, eksempelvis fra lovforslagets vedtagelse og offentliggørelse i Lovtidende.

Beregning af dagpengesats (punkt 2.6 / lovforslagets § 49)
Vi anbefaler, at der i den foreslåede tekst i lovens § 49, om at ”Beregningsperioden opgøres som indberetninger …..”, anvendes en anden benævnelse end ”beregningsperiode”, således at det er klart og tydeligt, at beregningsgrundlaget opgøres på baggrund af de 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder.

Søgnehelligdages betydning for beskæftigelseskravet ved bortfald af karens (punkt 2.8.2.4.2)
Forslaget under punkt 2.2.2.5, om at søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold afskaffes som en del af grundlaget for optjening af beskæftigelseskravet, vil ramme særligt urimeligt i forhold til de foreslåede regler til beskæftigelseskrav for bortfald af karensdag. Når bortfald af karens således betinges af, at medlemmet i 4-måneders-perioden har haft beskæftigelse i et omfang svarende til mere end 20 dage (fuldtidsforsikrede mere end 148 og deltidsforsikrede mere end 97 timers beskæftigelse), vil reglen ramme skævt alt efter, hvornår på året man opgør karensdagene. Det er således urimeligt, når timekravet ved en beskæftigelsesperiode på mere end 20 dage ikke kan opfyldes, fordi der i perioden indgår søgnehelligdage.

Når der i beskæftigelsesperioden forekommer søgnehelligdage, bør 4-måneders-perioden kunne forlænges med et tilsvarende antal dage.

Harmonisering af antallet af G-dage (punkt 2.10)
Frie Funktionærer finder det positivt, at antallet af G-dage harmoniseres til 2 dage for alle typer af ansættelser, der er omfattet af reglerne for G-dage. Det er et skridt i den rigtige retning, fordi det beløb, den ledige vil mangle i sin dagpengeudbetaling, i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke sørger for rettidig udbetaling af G-dages-beløbet til den tidligere ansatte, dermed mindskes.

Vi finder det samtidig ærgerligt, at G-dagene fortsat er en del af forsikringssystemet og dermed et anliggende mellem den opsagte og arbejdsgiveren. G-dagene bør i stedet håndteres ved, at arbejdsgivere for hver afskedigelse pålægges pligtig betaling af en afgift til staten. Dermed vil den opsagte lønmodtager ikke skulle ”gå tiggergang” hos arbejdsgiveren for at sikre sin indkomst for de 2 første ledighedsdage, og tvist og inddragelse af a-kasse og Ankestyrelse, i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren vægrer sig ved sin pligtige G-dages-betaling, kan undgås.

Særligt seniormedlemskab (punkt 2.11.2.2 / lovforslagets § 44, stk. 3)
Vi finder forslaget om et seniormedlemskab uden ret til dagpenge og øvrige ydelser efter loven helt unødvendigt, og det understreger en fortsat aldersdiskrimination, som er med til at fastholde et forældet syn på alder som en bestemmende faktor for, hvornår man er en ”rigtig” arbejdskraft, der kan forsikre sig mod ledighed.

Aktive på arbejdsmarkedet bør kunne sikre sig økonomisk ved ledighed uanset alder. Rådighedsreglerne sætter rammen for, om man har dagpengeret og bør være gældende uanset alder. Rigtig mange lønmodtagere ønsker at fortsætte på arbejdsmarkedet, men bliver unødigt sårbare i forhold til afskedigelser/virksomhedslukninger, hvis de ikke har mulighed for at finansiere ledighedsperioder med dagpenge på lige fod med andre aktive på arbejdsmarkedet.

Afsluttende
Udkastet til lovforslaget bygger på Aftale om et tryggere dagpengesystem samt aftale om et tillæg til aftale om et tryggere dagpengesystem om supplerende dagpenge og overskydende timer. Med de foreslåede regler, hvor der ved opgørelse af rettigheder skal optælles og beregnes i en variation af uger og måneder, timer og indkomst, er vi bekymrede for, om intentionerne om et tryggere dagpengesystem bliver opfyldt.

Vi ser, at dagpengesystemet, som foreslået her, bliver et mindst lige så kompliceret system, som vi har nu, og med den kompleksitet de nye regler skal bygges op omkring, er det svært at se, at der i et tryggere dagpengesystem også er gennemskuelighed - både for den forsikrede og administrationen.

Hvis vores kommentarer giver anledning til spørgsmål, eller ønskes uddybet, er vi gerne til rådighed.