SEO-optimering - få dit firma øverst på Google

SEO-optimering - få dit firma øverst på Google
Dato:
Sted: UIC A/S, Vesterbrogade 35, 3., København V
Pris:

995 kr.

Status: Fortsat ledige pladser

Beskrivelse:

Har du forgæves forsøgt at få firmaets (eller din egen) hjemmeside i toppen af Google?

Eller har du bare hørt, hvor mange omsætningskroner der ligger i SEO, men synes det er for komplekst at finde hoved og hale i? Det er helt forståeligt, og langt de fleste har det sådan.

På dette intensive kursus bliver den komplekse SEO simplificeret og forklaret, så du virkelig forstår det – og får overblik. Du går hjem med en prioriteret plan med simple opgaver, så du med det samme kan komme i gang med at få de gode placeringer.

På dette kursus får du alle hemmelighederne og lærer helt konkret:

  • Hvordan SEO laves? Du lærer, hvordan du helt lavpraktisk laver SEO på din hjemmeside – skåret ned til en simpel 4 trins model.
  • Hvordan Google tænker? Du bliver introduceret til præcis, hvilke faktorer Google kigger på, når de bestemmer, hvem der skal have de bedste placeringer.
  • At finde de rigtige søgeord - Du lærer, hvordan du finder de bedste søgeord for lige netop din branche (og alle andre for den sags skyld).
  • Tracking og analyse - Du lærer, hvordan du måler resultatet af dit SEO-arbejde, så du kan vise chefen præcis, hvor mange besøgende, henvendelser, salg og lignende, der er kommet fra Google.

Tænk lige over, at Google rent faktisk er en (virtuel) gågade, hvor du kan lægge din butik på den allerbedste placering – lige dér, hvor alle går forbi. Selvfølgelig kun dem, der rent faktisk er interesserede i det, du sælger (de har jo søgt efter det). Du kan også lægge din butik langt nede ad en sidegade, hvor folk aldrig kommer forbi. Men du vil – ligesom de fleste andre – nok helst have din butik på den bedst mulige placering.

Det utrolige sker (øverst) på side 1

På en rigtig gågade er der ofte mange gode placeringer. På Google er der kun få – dem på side 1. Undersøgelser viser, at cirka 80 % af dem, der søger, aldrig kommer om på side 2. Du skal altså være på side 1. Og helst øverst på side 1.

Mere information:

Du skal selv medbringe pc eller tablet til brug i undervisningen.

Kursusvarighed:

7 timer (kl. 09.00-kl. 16.00).

Tilmeldingsfrist:

12. oktober 2018. 

Forplejning:

Et rundstykke og kaffe/te kl. 9.00, frokost med vand/sodavand og kaffe/te, frugt og kage til eftermiddag.

Tag en kollega/ledsager med:

Som medlem af fagforeningen kan du tage en kollega/ledsager med til medlemspris.

Rådighedserklæring:

Hvis du er ledig og medlem af fagforeningen, skal du udfylde en rådighedserklæring til a-kassen. Erklæringen skal udfyldes, hvis du er på dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse. Er du ansat i løntilskudsjob, skal du aftale din deltagelse med din arbejdsgiver. 

Undervisere:

Alexander Augustesen, UIC A/S,

Du skal være medlem af fagforeningen (gælder ikke Frie Mini) og logget på for at tilmelde dig kurset/fyraftensmødet. Som a-kassemedlem og Frie Mini-medlem kan du dog også deltage i jobsøgningskurserne, og a-kassemedlemmer kan deltage i efterlønsmøderne.