Sundhedsforsikring gennem Mølholm Forsikring

Sundhedsforsikring

Din genvej til undersøgelse og behandling.

Tryghed i hverdagen handler ikke kun om at være rask. Det handler også om at vide, at man kan komme hurtigt i undersøgelse og behandling, hvis man bliver syg eller kommer til skade. Med en sundhedsforsikring via Mølholm Forsikring er din sundhed i trygge hænder.

Forsikringen dækker undersøgelse og behandling af skader, sygdomme og lidelser hos en speciallæge eller professionel behandler. Er den anmeldte skade, sygdom eller lidelse dækket af forsikringen, tilbydes du altid undersøgelse eller behandling inden for 10 arbejdsdage på en klinik eller på et privathospital i Mølholm Forsikrings store behandlernetværk.

Skade, sygdom og lidelse dækkes altid jf. gældende forsikringsbetingelser.

Hvad kan du få hjælp til?

Med en sundhedsforsikring er du sikret hurtig adgang til en lang række forskellige behandlingstyper - såvel fysiske som psykiske:

  • Undersøgelse og operation hos speciallæge.
  • Fysioterapi.
  • Kiropraktik.
  • Ergoterapi.
  • Massage.
  • Akupunktur.
  • Fodterapi.
  • Zoneterapi.
  • Diætist.
  • Misbrugsbehandling.
  • Psykolog.
  • Psykiater.

Sådan får du hjælp

Bliver du syg eller kommer til skade, får du hurtigt hjælp. Du skal dog altid først udfylde en skadeanmeldelse. På molholmforsikring.dk udfylder du let og hurtigt din skadeanmeldelse. Ringer du på telefon 65 20 21 20, udfylder en af Mølholm Forsikrings dygtige sygeplejersker eller skadebehandlere også gerne skadeanmeldelsen for dig.

Får du brug for akut psykologisk krisehjælp uden for Mølholm Forsikrings åbningstid, kontakter du Falck Healthcare på telefon 70 25 26 03. Husk at oplyse, at du er kunde hos Mølholm Forsikring.

Pris

Din årlige præmie er 2.999 kr. (ekskl. statsafgift på 1,1 pct).

Som medlem af Frie Funktionærer kan du også forsikre din ægtefælle/samlever og børn. Er både du og din ægtefælle/samlever forsikret hos Mølholm Forsikring, er alle jeres børn under 21 år omfattet af sundhedsforsikringen uden beregning.

Ønsker du udelukkende at få dækket dine børn, er prisen pr. år pr. barn 699 kr. (ekskl. statsafgift på 1,1 pct.).

Betingelser for forsikringen

Du skal være medlem af Frie Funktionærers fagforening som enten Favorit- eller Elite-medlem for at kunne tegne forsikringen. Du behøver ikke udfylde en helbredserklæring, og du beskattes ikke af eventuelle undersøgelser og behandlinger, som du måtte modtage.

Efter 6 måneders forsikring dækker forsikringen ligeledes undersøgelse og behandling af skader, lidelser og sygdomme, som er opstået før forsikringens begyndelse. Igangværende og planlagte undersøgelser og behandlinger er ikke dækket af forsikringen.

Forsikringen har ingen aldersaftrapning og udløber med udgangen af den måned, hvor du fylder 70 år. Forsikringen kan herefter videreføres som Mølholm Senior til gældende præmietarif. Ønskes dette, skal du selv kontakte Mølholm Forsikring.

Mere info: