Sygdom som lønmodtager

Hvordan skal jeg sygemelde mig? Har jeg ret til løn under sygdom? Kan jeg blive opsagt, når jeg er sygemeldt?

Jeg er blevet syg og er lønmodtager. Hvad gør jeg?

Hvis du bliver syg, skal du meddele dette til din arbejdsgiver med det samme. Din arbejdsgiver kan have fastsat retningslinjer for, hvordan du skal sygemelde dig. Retningslinjerne kan fremgå af din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog, og det er vigtigt, at du overholder dem, da du ellers risikerer bortvisning. Frie Funktionærer har set eksempler på, at sygemeldinger via SMS ikke accepteres.

I din ansættelseskontrakt eller arbejdspladsen personalehåndbog kan der være angivet regler for, at du er forpligtet til at aflevere en lægeerklæring, hvis du har været syg i en bestemt periode. Der kan også være anført regler for, hvor ofte du skal sygemelde dig, fx om du skal sygemelde dig hver dag inden for et bestemt tidspunkt, eller du kan nøjes med at sygemelde dig én gang, indtil du melder dig rask.

Hvis der ikke er angivet regler eller procedurer for sygemelding, er det en god idé at få dette afklaret med arbejdsgiver.

Hvis du sygemelder dig telefonisk, er det en god idé at få en skriftlig bekræftelse på, at din arbejdsgiver har modtaget din sygemelding. Herved undgår du, at der opstår tvivl om, at du har meldt dig syg, og hvornår sygemeldingen er trådt i kraft.

Din arbejdsgiver har ikke krav på at vide, hvad du fejler.

Løn under sygdom

Når du er ansat som funktionær har du krav på fuld løn under sygdom. Er du helt eller delvist provisionslønnet, har du også ret til at modtage provision under sygdom. Den provision, som du skal have udbetalt, er den provision, som du antageligt ville have tjent, hvis du ikke havde været syg. Er du ikke funktionær, afhænger din eventuelle ret til løn under sygdom af, hvilken aftale du har indgået med din arbejdsgiver.

Modtager du løn under sygdom, får din arbejdsgiver refusion for en del af din løn fra din bopælskommune. Arbejdsgiver er berettiget til refusion, når du har været uarbejdsdygtig på grund af sygdom i mindst 26 uger.

Er du ikke funktionæransat, afhænger din ret til løn under sygdom af, hvad der er angivet i din ansættelseskontrakt. Der kan være angivet, at du er berettiget til sygedagpenge under sygdom. I dette tilfælde skal du være opmærksom på, om du er berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiver eller kommunen. Det er længden af dit ansættelsesforhold, som afgør dette. Dette er vigtigt at vide, så du kan straks kan melde dig syg og anmode om sygedagpenge over for enten arbejdsgiver eller kommunen.

Lægeerklæring til arbejdsgiver

Som dokumentation på, at du ikke kan arbejde på grund af sygdom, kan din arbejdsgiver l bede om en lægeerklæring. Fra første sygedag kan arbejdsgiver kræve, at du dokumenterer, at du er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Din arbejdsgiver skal betale for lægeerklæringen.

Sørg for at få din arbejdsgiver anmodning om lægeerklæringen på skrift. Det gør det nemt for lægen at vide, hvilken type lægeerklæring din arbejdsgiver ønsker at modtage, hvem regningen skal sendes til, hvilken sygdomsperiode arbejdsgiver ønsker lægens vurdering af, og om der ønskes en prognose for, hvornår du kan vende tilbage til arbejdet.

Der findes tre forskellige lægeerklæringer:

  • Friattest

Friattesten er en bekræftelse fra din læge på, at dit fravær skyldes sygdom. Friattesten indeholder også lægens vurdering af, hvor længe du forventes at være sygemeldt.

  • Mulighedserklæring

Mulighedserklæringen beskriver de arbejdsopgaver, som du kan udføre på trods af din sygdom. Arbejdsgiver kan når som helst i sygdomsforløbet anmode om at modtage en mulighedserklæring.

Mulighedserklæringen består af to dele.

Først del udfyldes af medarbejderen og arbejdsgiveren efter en samtale. Her beskrives hvilke af dine jobfunktioner, som er påvirket af din sygdom, samt hvilke initaitiver din arbejdsgiver kan foretage, så du kan varetage en eller flere af jobfunktionerne. 

Anden del af erklæringen udfyldes af din egen læge efter en samtale med dig. Din læge vurderer, hvilke jobfunktioner din sygdom afgrænser dig fra, og hvilke arbejdsmuligheder du har. Lægen kan også foreslå initiativer, der hjælper dig med at returnere til dit arbejde.

Formålet med mulighedserklæringen er at fastholde dig i jobbet. 

  • Varighedsattest

Når din ansættelse er omfattet af funktionærloven, kan din arbejdsgiver efter 14 dages sygdom bede om en varighedsattest. I varighedsattesten angiver en læge prognosen for dit sygefravær.

Din arbejdsgiver bestemmer, om varighedsattesten skal udfyldes af din egen læge eller af en specialist. Dog kan din arbejdsgiver ikke bestemme, hvilken specialist der skal udfylde attesten. Det kan du derimod frit bestemme.

Arbejdsgiveren fastsætter en frist for, hvornår varighedsattesten skal afleveres. Det er vigtigt, at du overholder fristen, da du ellers risikerer bortvisning. Hvis du ikke kan fremskaffe attesten inden for tidsfristen, skal du meddele dette til din arbejdsgiver sammen med en begrundelse for, hvornår du ikke kan overholde fristen.

Opsigelse under sygdom

Du er som udgangspunkt ikke beskyttet mod opsigelse, mens du er sygemeldt. Funktionærlovens regler om saglig opsigelse gælder under sygdom. Det betyder, at opsigelsen skal være saglig, hvis du opsiges under sygdom.

En opsigelse kan sagligt begrundes med sygdom, hvis der er tale om længerevarende sygdom. Du kan også blive opsagt sagligt, hvis du eller din læge tulkendegiver, at der ikek er udsigt til, at du vender tilbage til dit arbejde. Herved kan din arbejdsgiver opsige dig, hvis ikke arbejdsgiver kan få din arbejdskraft tilbage inden for nærmeste fremtid.

Din arbejdsgiver må ikke opsige dig på grund af kortvarig sygdom, men må gerne opsige dig, mens du er syg, hvis opsigelsen skyldes omstruktureringer. 

120-sygedagsreglen

Din ansættelseskontrakt kan indeholde aftale om 120-dages-reglen, som giver arbejdsgiver mulighed for at opsige dig med et kortere varsel end normalt ved sygdom.

Din arbejdsgiver kan med 120-dages-reglen opsige dig med kun 1 måneds varsel, hvis du har været syg i 120 dage inden for de seneste 12 måneder og har modtaget løn. I disse tilfælde skal din arbejdsgiver præcist kunne dokumentere sygefraværet, og du skal være sygemeldt, når du modtager opsigelsen.

Sygesamtale

Hvis du er sygemeldt, skal din arbejdsgiver indkalde dig til en sygesamtale senest 4 uger efter din første sygedag. Sygesamtalen handler om, hvornår og hvordan du kan vende tilbage til arbejdet.

På baggrund af sygesamtalen skal din arbejdsgiver videregive en række oplysninger til kommunen. Din arbejdsgiver skal blandt andet oplyse, om din sygemelding forventes at vare mere end otte uger, fordi dette kan give kommunen en indikation af, om du har behov for en særlig indsats for at komme tilbage.

Din arbejdsgiver må ikke spørge til selve sygdommen, fx hvad du fejler, og hvilken behandling du får. Sådanne oplysninger er af privat karakter.  

Arbejdsgiveren må gerne spørge indt til, hvilke arbejdsfunktioner du kan varetage på trods af sygdommen, og hvilke foranstaltninger der eventuelt kan afhjælpe de begrænsninger, sygdommen medfører. Samtalens fokus skal altså være på arbejdet, arbejdsfunktionerne og udsigterne til at komme tilbage på arbejdspladsen og ikke på din sygdom.

Hvis du er i en opsagt stilling, og der ved din første sygedag er mindre end 8 uger til du fratræder, er der ikke krav om, at din arbejdsgiver skal indkalde dig til sygesamtale, men kan vælge at gøre det alligevel. 

Få hjælp under sygdom

Medlemmer af Frie Funktionærers fagforening kan målrettet hjælp til at håndtere et sygdomsforløb. Fagforeningens repræsentanter hjælper dig fx med at forstå reglerne, rådgiver om dine muligheder, kan være bisidder ved møder med kommunen og assistere med anke og klager over afgørelse i din sagsbehandling.

Har du akut brug for hjælp under sygdom kan du kontakte Frie Funktionærers juridiske afdeling direkte på telefon 63 13 85 50 eller sende en mail til juridisk@f-f.dk.