Dagpengetællere på jobnet.dk

Dagpengetællere

Dagpengetællere på Jobnet.dk gøre det nemmere at få et overblik over dit ledighedsforløb.


Hvis du logger ind på Jobnet.dk, kan du hele tiden følge med i dine løntimer, opsparing og dagpengeforbrug. Her vises de såkaldte dagpengetællere i grafiske illustrationer, der på en let og overskuelig måde giver et visuelt overblik over din dagpengesituation.
 
Visningen finder du på Min Side under Mine dagpenge på Jobnet.dk.

Løbende opdatering

Oplysningerne bliver løbende opdateret, mens du er ledig. Det sker efter hver udbetaling og regulering af dagpenge fra a-kassen, så oplysningerne i dagpengetælleren kan ændre sig fra dag til dag, og typisk efter den 11. i hver måned, når indkomstregisteret er blevet opdateret med arbejdsgiveres indberetninger. Visningen er derfor altid en her-og-nu–visning af dagpengetællerne.

Jobnet sender en sms, når data er klar i dagpengetælleren. Ved tilmelding til huskeservice på Jobnet.dk, får du besked pr. sms om, at dagpengetællere nu findes på Jobnet.dk.

De fire typer dagpengetællere

  • Dagpengeforbrug: Et timeglas, der viser, hvor mange timer dagpenge der er brugt, og hvornår dagpengeperioden forventes at være opbrugt.
  • Supplerende dagpenge: Et timeglas, der viser, hvor mange uger der er opbrugt af de 30 uger med mulighed for supplerende dagpenge inden for 104 uger.
  • Karens: Et speedometer med en karenstæller, der holder styr på, hvor mange arbejdstimer der skal til for at undgå at blive trukket for en karensdag.
  • Løntimer: Et speedometer, der viser, hvor mange løntimer der er arbejdet, siden ledighedsforløbet begyndte. Timerne kan bruges til at forlænge den to-årige dagpengeperiode (en løntime giver to ekstra dagpengetimer), eller til at genopfriske en ny dagpengeperiode (der skal arbejdes mindst 1.924 timer for at genoptjene en ny dagpengeperiode).