Hvad er ny løn?

Ny løn opstod som følge af de offentlige overenskomster i 1997 og gjorde op med anciennitet som den afgørende faktor for lønnen i det offentlige. Få et overblik over elementerne i ny løn her.

Ansatte i staten, kommunerne og regioner er omfattet af ny løn, mens halvoffentlige organisationer og selvejende institutioner kan være det. Det fremgår af din ansættelseskontrakt, om du er omfattet af ny løn.

Ny løn består af fire elementer: En grundløn med tre typer tillæg - kvalifikationsløn, funktionstillæg og resultatløn. De fire typer nævnes i overenskomsten og i aftaler indgået lokalt på arbejdspladsen.

Grundløn

Grundlønnen er aftalt i overenskomsten og dækker over de funktioner, du kan varetage som nyansat og/eller nyuddannet i en bestemt stilling. Den består kun af ét løntrin og giver altid pension.

Kvalifikationsløn

Det er kvalifikationer - både i form af uddannelse og erfaring - der afgør, om du får kvalifikationsløn. Tillægget aftales lokalt og ydes som et fast tillæg eller som en oprykning til næste løntrin. Det er også pensionsgivende. Hvis du har gennemført bestemte uddannelser mv., kan du have automatisk ret til tillægget.
Eksempler på kvalifikationer, der kan give et tillæg er: Fleksibilitet, omstillingsparathed, selvstændighed og kundskaber i fremmedsprog.

Funktionstillæg

Hvis du varetager særlige arbejdsopgaver, der egentlig ligger uden for det, ansatte i lignende stillinger tager sig af, kan du få et funktionstillæg. Det aftales lokalt, giver pension og kan enten ydes ved oprykning til højere løntrin eller som et fast tillæg til lønnen.

Resultatløn

Har du aftalt med din arbejdsgiver, at du skal opnå bestemte målbare resultater - fx øget kundetilfredshed eller mere salg - kan du få resultatløn. Det aftales lokalt og kan udmøntes i en midlertidig eller varig lønforhøjelse, efter- og videreuddannelse, forlænget opsigelsesvarsel eller supplerende pensionsordninger.