Hvad bliver jeg spurgt om til jobsamtalen?

Træn dig selv ved at svare på de typiske spørgsmål, som du kan blive stillet til en jobsamtale.

Vælg de spørgsmål ud, som du finder relevante og øv dig. Så er du sikker på at have et godt svar parat til jobsamtalen.

  • Fortæl lidt om dig selv.
  • Hvorfor har du søgt dette arbejde?
  • Hvorfor stoppede du det sidste sted, du var ansat?
  • Hvilke typer af arbejdsopgaver trives du bedst med?
  • Hvilke typer opgaver vil du gerne undgå i fremtiden?
  • Hvad er dine stærke sider, og hvad kan du blive bedre til?
  • Hvad kan du blive bedre til i forhold til den stilling, du har søgt?
  • Hvad kan stresse dig, og hvordan håndterer du stress?
  • Hvad er en god chef for dig, og hvad mener du om din nuværende chef?
  • Fortæl om en succeshistorie du er stolt af.
  • Hvorfor skal netop du have jobbet?
  • Har du noget imod at deltage i en test?
  • Blev du opsagt - Hvorfor lige dig?
  • Hvad kender du til vores virksomhed?
  • Hvorfor ønsker du at arbejde hos os?
  • Hvad kan du tilføre vores virksomhed, som andre ikke kan?
  • Hvad synes du er det mest attraktive ved jobbet, og hvad er det mindst attraktive?
  • Hvorfor skulle vi ansætte dig?
  • Hvad lægger du jobmæssigt vægt på?
  • Hvad er din opfattelse af dette job?
  • Hvad forstår du ved et godt samarbejde?
  • Hvad er den største fejltagelse, du nogensinde har begået?
  • Hvor længe forventer du at være ansat hos os?
  • Hvorfor ønsker du at forlade dit nuværende job?
  • Hvad beskæftiger din ægtefælle sig med?
  • Hvorfor forlod du dit forrige job?
  • Hvilke værdier værdsætter du mest? og hvilke mindst?
  • Hvad mener du, din løn skal være?
  • Hvad er dine langsigtede mål?
  • Hvad mener du om dit hidtidige karriereforløb?
  • Hvordan karakteriserer du dig selv som person og hvad vil andre sige om dig?
  • Hvor mange sygedage har du haft inden for de sidste 12 måneder?
  • Hvor fleksibel er du, og hvordan er du fleksibel?
  • Er du villig til at videreuddanne/videreudvikle dig?
  • Hvad laver du i fritiden?

Specielt for lederstillinger:

  • Hvilken lederstil anvender du?
  • Er du en god leder? Hvilke eksempler kan du give på det?
  • Mener du at have kvalifikationer til større lederstillinger?
  • Hvad lægger du selv vægt på, når du ansætter medarbejdere?
  • Hvad er det vanskeligste ved at være leder?
  • Har du nogensinde måttet afskedige medarbejdere? Hvad var årsagen, og hvordan tacklede du situationen?