Efterløn – for dig der er født i 1954 eller 1955

Hvornår kan du gå på efterløn og pension, hvor længe kan du få efterløn? Hvor meget kan du få udbetalt, hvordan modregnes der for din pension i efterlønnen – og hvad er medlemskravene for at få efterløn? Få svarene her.

 

Født

Efterlønsalder

Folkepensionsalder

År med efterløn

1. halvår 1954

60 ½ år

65 ½ år

5 år

2. halvår 1954

61 år

66 år

5 år

1. halvår 1955

61 ½ år

66 ½ år

5 år

2. halvår 1955

62 år

67 år

5 år

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra a-kassen. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg. Når du får dit efterlønsbevis - eller går på efterløn – skal du ikke længere betale efterlønsbidrag.

2 års-reglen

2 års-reglen går ud på at vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter udstedelse af efterlønsbeviset. I samme periode skal du arbejde: mindst 3.120 løntimer (deltidsforsikrede: mindst 2.496 timer) eller mindst 3120 timer med selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, hvis du er selvstændig. Kun arbejdstimer fra ustøttet arbejde tæller med til 2-års reglen.  Arbejde i løntilskudsjob, seniorjob mv. tæller derfor ikke med til optjening af timer til 2. Reglen har betydning for din efterlønssats og optjening af skattefri præmie.

Hvad kan du få i efterløn?

Du får den samme sats i hele efterlønsperioden, men satsen afhænger af din indtjening, og hvornår du går på efterløn.

Går du på efterløn, før du opfylder 2-års reglen, vil dit grundbeløb i efterløn være 91 % satsen på op til 16.956 kr. pr. måned (deltidsforsikrede: 11.304 kr. pr. måned). Dine pensionsordninger vil gøre din efterløn mindre.

Hvis du arbejder i 3.120 timer inden for mindst 2 år, efter du har modtaget dit efterlønsbevis (dvs. du fortsætter med at arbejde og udskyder din efterløn, til du opfylder 2-års reglen), vil din efterlønssats være 100 % satsen på op til 18.633 kr. pr. måned (deltidsforsikrede: 12.422 kr. pr. måned).

Du kan dog højst få 90 % af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger om din lønindtægt, der findes i SKATs indkomstregister.
Du kan arbejde samtidig med, at du går efterløn. Du kan få suppleret med efterløn op til 160,33 timer pr. måned, hvis du arbejder eller får løn for 145,53 timer eller derunder i den pågældende måned. Er du deltidsforsikret, kan du få suppleret op til 130 timer pr. måned, hvis du har max. 118 timer i den pågældende måned. Med andre ord: Du kan få supplerende efterløn, hvis du som fuldtidsforsikret efter fradrag for løntimer og andet har ret til efterløn i måneden for minimum 14,8 timer eller ret til minimum 12 timer i efterløn, hvis du er deltidsforsikret. Læse mere om arbejde og efterløn.

Modregning af pension

Går du på efterløn, før 2-års reglen er opfyldt, bliver alle dine pensioner modregnet i din efterløn ud fra en særlig beregningsmetode - uanset om pensionerne kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej.

Modregning sker i hele efterlønsperioden - dvs. kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc. Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til og udenlandske pensionsordninger. Pensioner, du får udbetalt efter dit fyldte 60. år, men inden din efterlønsalder, indgår også i modregningen.

Får du ikke udbetalt dine pensioner sammen med efterlønnen, eller udbetales de som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af dette beregningsgrundlag. Dvs., at først regner man ud, hvad 80 % af dit årlige pensionstilsagn er, og hvad 5 % af dit depotværdi er. Så tager man 60 % af disse beløb og kommer frem til, hvad der årligt skal fratrækkes i din efterløn.

Bundfradrag

Det særlige bundfradrag sikrer, at hvis du kun har en mindre pensionsopsparing, bliver der ikke modregnet i efterlønnen. Som tommelfingerregel betyder bundfradraget, at hvis din samlede pensionsformue eksempelvis alene udgør kapitalpensioner og indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond på samlet op til 310.000 kr., er du fritaget for modregning.
For hver 100.000 kr. du derudover har sparet op på kapitalpensionen, modregnes der med ca. 3.000 kr. om året i efterlønnen. Bundfradraget anvendes på alle pensioner, bortset fra pensioner der er oprettet som led i et ansættelsesforhold og udbetales løbende i efterlønsperioden.

Eksempel:

Ved 1 mio. kroner i depot på kapitalpensionen og et årligt pensionstilsagn på 75.000 kr. på en privattegnet livsvarig pension (og ingen andre pensioner):

5% af depotværdien:     50.000 kr.

80% af pensionstilsagn: 60.000 kr.

÷ bundfradrag:                15.700 kr.

Beregningsgrundlag:     94.300 kr.

60% heraf modregnes:  56.580 kr.

Pensionsinfo.dk kan du hente en oversigt over dine pensioner, og i efterlønsberegneren kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Fuldtidsforsikring

For at kunne få efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de seneste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Hvordan er betingelserne for skattefri præmie?

Hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde, vil du kunne optjene til skattefri præmie.

Når du har opfyldt 2 års-reglen, kan du begynde at optjene timer til skattefri præmie. Du optjener en skattefri præmie hver gang du har arbejdet 481 timer. Du kan optjene op til 12 præmier - den maksimale skattefri præmie udgør i 2018 160.992 kr. (fuldtidsforsikrede)/ 107.328 kr. (deltidsforsikrede). Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalder.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, indtil du når din efterlønsalder. Du skal have betalt i mindst 20 år inden for de sidste 25 år. De 25 år regnes fra den dag, du ønsker at gå på efterløn eller få et efterlønsbevis.

Eller:

  • Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, og du skal være medlem af en a-kasse i 20 år inden for de sidste 25 år.
  • Du kan ikke benytte dig af fortrydelsesordningen.
  • Du kan ikke holde pause i din betaling til efterlønsordningen.