Efterløn – født fra juli 1959 til december 1962

Hvornår kan du gå på efterløn og pension, hvor længe kan du få efterløn? Hvor meget kan du få udbetalt, hvordan modregnes der for din pension i efterlønnen – og hvad er medlemskravene for at få efterløn?


Læs her hvad der gælder for din aldersgruppe.

Efterlønsalder

Folkepensionsalder

År med efterløn

64 år

67 år

3 år

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra a-kassen. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.

Hvad kan du få i efterløn?

Efterlønssatsen er højest 100 % af maksimale dagpenge (849 kr. pr. dag). Det svarer i 2017 for fuldtid til årligt 220.740 kr. (ca. 18.395 kr. om måneden). For deltid er satsen 566 kr. pr. dag/ca. 12.263 kr. om måneden.

Du kan dog højst få 90 % af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger om din lønindtægt der findes i SKATs indkomstregister.

Fuldtidsforsikring

For at kunne få efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Pensionsmodregning i efterløn

Pensionsordninger vil medføre, at din efterløn blive mindre, uanset om du får udbetalt pensionerne samtidig med din efterløn eller ej.

Opfylder du ikke 2 års-reglen, skal der ske fradrag for dine pensionsordninger i hele efterlønsperioden - dvs. kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc., uanset om de kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej. Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til. Der modregnes også for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Hvis du ikke får udbetalt dine pensioner sammen med efterlønnen, eller hvis de udbetales som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af tilsagnet ved din efterlønsalder af dine livsvarige pensioner og 5 % procent af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af beregningsgrundlaget.

Hvis du samtidig med efterlønnen får udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

Din efterløn kan også blive nedsat, hvis du får udbetalt en pension, efter det fyldte 60. år, men inden du går på efterløn.

Fra siden her kan du hente en oversigt over dine pensioner, og lave en vejledende beregning af din efterløn.

Hvordan er betingelserne for skattefri præmie?

Hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde, vil du kunne optjene skattefri præmie. Du optjener timer til den skattefri præmie ved alt arbejde, du har fra den dag, du når efterlønsalderen. Hver gang du har 481 arbejdstimer, er der optjent 1 præmieportion. Du kan maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 158.928 kr. fuldtid / 105.960 kr. deltid) (2017-beløb). Præmien udbetales ved folkepensionsalderen.

Hvis du går på efterløn, kan du ikke længere optjene præmietimer, med mindre du har udskudt din efterløn med mindst 2 år og i udskydelsesperioden har arbejdet mindst 3.120 timer. Er du deltidsforsikret, skal du i udskydelsesperioden arbejde 2.496 timer.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 25 år.
  • Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. januar 2008, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
  • Er du født fra den 2. juli 1962, har du mulighed for at få en bidragsfri periode, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag i en periode. En bidragsfri periode svarer til den tid, du har betalt bidrag før 1. januar 2008, inden du blev 35 år - og bidrag i 2007, hvor du var fyldt 35 år.
  • Er du født fra juli 1960, kan du muligvis benytte dig af
    fortrydelsesordningen.