Efterløn – for dig der er født fra 1978

Hvornår kan du gå på efterløn og pension, hvor længe kan du få efterløn? Hvor meget kan du få udbetalt, hvordan modregnes der for din pension i efterlønnen – og hvad er medlemskravene for at få efterløn? Læs hvad der gælder for din aldersgruppe.

 

Efterlønsalder

Folkepensionsalder

År med efterløn

+64 år

+67 år

3 år


For din årgang bliver efterlønsalderen reguleret afhængig af den forventede levetid. Reguleringen sker første gang i 2016 og derefter hvert 5. år. Med de allerede konstaterede stigninger i levealderen, må det forventes, at efterlønsalderen bliver 66 år eller endnu højere (folkepensionsalderen: 3 år efter efterlønsalderen).

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra a-kassen. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.

Hvad kan du få i efterløn?

Efterlønssatsen er højest 100 % af maksimale dagpenge (849 kr. pr. dag). Det svarer i 2017 for fuldtid til årligt 220.740 kr. (ca. 18.395 kr. om måneden). For deltid er satsen 566 pr. dag/ ca. 12.263 kr. om måneden.

Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger om din lønindtægt, der findes i SKATs indkomstregister.

Pensionsmodregning i efterløn

Pensionsordninger vil medføre, at din efterløn blive mindre, uanset om du får udbetalt pensionerne samtidig med din efterløn eller ej.

Opfylder du ikke 2 års-reglen, skal der ske fradrag for dine pensionsordninger i hele efterlønsperioden - dvs. kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc., uanset om de kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej. Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til. Der modregnes også for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Hvis du ikke får udbetalt dine pensioner sammen med efterlønnen, eller hvis de udbetales som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 % af tilsagnet ved din efterlønsalder af dine livsvarige pensioner og 5 % procent af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 80 % af beregningsgrundlaget.

Hvis du samtidig med efterlønnen får udbetalt en pension, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil efterlønnen blive nedsat med 64 % af den udbetalte pension.

Din efterløn kan også blive nedsat, hvis du får udbetalt en pension, efter det fyldte 60. år, men inden du går på efterløn.

Fra siden her kan du hente en oversigt over dine pensioner og lave en vejledende beregning af din efterløn.

Hvordan er betingelserne for skattefri præmie?

Hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde, vil du kunne optjene skattefri præmie. Du optjener timer til den skattefri præmie ved alt arbejde, du har fra den dag, du når efterlønsalderen. Hver gang du har 481 arbejdstimer, er der optjent 1 præmieportion. Du kan maksimalt optjene 12 præmieportioner (i alt 158.928 kr. fuldtid/ 105.960 kr. deltid) (2017-beløb). Præmien udbetales ved folkepensionsalderen.

Hvis du går på efterløn, kan du ikke længere optjene præmietimer, med mindre du har udskudt din efterløn med mindst 2 år og i udskydelsesperioden har arbejdet mindst 3.120 timer. Er du deltidsforsikret, skal du i udskydelsesperioden arbejde 2.496 timer.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal tilmeldes betaling af efterlønsbidrag, senest fra du fylder 30 år.
  • Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 30 år.
  • Du har mulighed for at holde pause, dvs. blive fri for at betale efterlønsbidrag undervejs, da den samlede periode max skal udgøre 30 år.
  • Du kan muligvis benytte dig af fortrydelsesordningen.