Efterløn – for dig der er født i 1953 og tidligere

Hvornår kan du gå på efterløn og pension, hvor længe kan du få efterløn? Hvor meget kan du få udbetalt, hvordan modregnes der for din pension i efterlønnen – og hvad er medlemskravene for at få efterløn?


Læs her hvad der gælder for din aldersgruppe.

Efterlønsalder

Folkepensionsalder

År med efterløn

60 år

65 år

5 år

Efterlønsbevis

Når du når efterlønsalderen, og i øvrigt opfylder betingelserne for at gå på efterløn, får du et efterlønsbevis fra a-kassen. Beviset giver dig bl.a. ret til at gå på efterløn, selv om du senere bliver syg.

2 års-reglen

2 års-reglen går ud på at vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter udstedelse af efterlønsbeviset og i denne periode arbejde i 3.120 timer (fuldtidsforsikrede) / 2.496 timer (deltidsforsikrede). Reglen har betydning for din efterlønssats, pensionsmodregning og optjening af skattefri præmie.

Hvad kan du få i efterløn?

Du får den samme sats i hele efterlønsperioden, men satsen afhænger af din indtjening, og hvornår du går på efterløn.

Går du på efterløn, før du opfylder 2 års-reglen, er satsen højest 91% af den maksimale sats, 773 kr. pr. dag. Det svarer i 2017 for fuldtid til årligt 200.980 kr. (ca. 16.748 kr. om måneden). For deltid er satsen 515 kr. pr. dag/ca. 11.158 kr. om måneden. Din efterløn bliver sat ned, hvis du har pensioner.

Opfylder du 2 års-reglen, er efterlønssatsen højest 100% af maksimale dagpenge (849 kr. pr. dag). Det svarer i 2017 for fuldtid til årligt 220.740 kr. (ca. 18.395 kr. om måneden). For deltid er satsen 566 kr. pr. dag/ca. 12.263 kr. om måneden.

Du kan dog højst få 90% af din hidtidige indtjening. Din efterlønssats bliver beregnet på baggrund af de oplysninger om din lønindtægt, der findes i SKATs indkomstregister.

Fuldtidsforsikring

For at kunne få efterløn med fuldtidssatsen, skal du have været fuldtidsforsikret i sammenlagt mindst 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger direkte før du går på efterløn.

Pensionsmodregning i efterløn

Pensionsselskaberne indberetter et halvt år, før du fylder 60 år, værdien af dine pensionsordninger til a-kassen. På www.pensionsinfo.dk kan du se størrelsen af dine danske pensionsordninger.

De pensioner, der er tale om, er pensioner oprettet som led i et ansættelsesforhold, herunder tjenestemandspensioner eller private pensioner, hvor der er givet skattefradrag ved indbetaling.

Opfylder du ikke 2 års-reglen, skal der ske fradrag for dine pensionsordninger i hele efterlønsperioden - dvs. kapitalpensioner, ratepensioner, tjenestemandspension, alderspension, livrente etc., uanset om de kommer til udbetaling sammen med efterlønnen eller ej. Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til. Der modregnes også for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

For de pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og som du får udbetalt løbende samtidig med efterlønnen, bliver efterlønnen nedsat med 50% af den udbetalte pension.

For de pensioner, der ikke bliver udbetalt samtidig med efterlønnen, fastsættes et beregningsgrundlag på 80 % af den årlige ydelse af dine livsvarige pensioner - fx livrente eller en livsvarig pension fra et ansættelsesforhold, som ikke udbetales i efterlønsperioden, og 5 % af depotværdien for dine øvrige pensioner (kapital- eller ratepensioner og evt. indestående hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond). Din efterløn nedsættes med 60 % af beregningsgrundlaget efter et fratrukket bundfradrag som i 2017 er på 15.400 kr.

Er du først gået på efterløn efter opfyldelse af 2 års-reglen, vil udbetaling af løbende pension fra ansættelsesforhold medføre fradrag med 55 % af nettobeløbet uden brug af bundfradrag.

Bundfradrag

Det særlige bundfradrag sikrer, at hvis du kun har en mindre pensionsopsparing, bliver der ikke modregnet i efterlønnen. Som tommelfingerregel betyder bundfradraget, at hvis din samlede pensionsformue eksempelvis alene udgør kapitalpensioner og indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond på samlet op til kr. 298.000, er du fritaget for modregning. For hver 100.000 kr. du derudover har sparet op på kapitalpensionen, modregnes der med ca. kr. 3.000 om året i efterlønnen. Bundfradraget anvendes på alle pensioner, bortset fra pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, og udbetales løbende i efterlønsperioden.

Eksempel:

Ved 1 mio. kroner i depot på kapitalpensionen og et årligt pensionstilsagn på 75.000 kr. på en privattegnet livsvarig pension (og ingen andre pensioner):

5% af depotværdien:     50.000 kr.

80% af pensionstilsagn: 60.000 kr.

÷ bundfradrag:                15.400 kr.

Beregningsgrundlag:     94.600 kr.

60% heraf modregnes:  56.760 kr.

Dette beløb på 56.760 kr. fratrækkes den årlige efterløn på 200.980 kr.; 2017-beløb. Årlig efterløn er herefter 144.220 kr.

Hvis du fortsætter med at arbejde, og først går på efterløn når du opfylder 2 års-reglen, er der ikke fradrag for engangsbeløb, opsatte pensioner samt private pensionsordninger. Kun løbende udbetalinger fra pensioner oprettet som led i et ansættelsesforhold, vil gøre din efterløn mindre. I så fald nedsættes din efterløn med 55% af den udbetalte pension uden brug af bundfradrag.

Fra siden her kan du lave en vejledende beregning af din efterløn.

Hvordan er betingelserne for skattefri præmie?

Efter opfyldelse af 2 års-reglen begynder du at optjene timer til den skattefri præmie. Dine løntimer i en evt. efterlønsperiode indgår også til optjening af skattefri præmie. Du optjener en skattefri præmie hver gang du har arbejdet 481 timer. Du kan optjene op til 12 præmier - den maksimale skattefri præmie udgør 158.928 kr. (fuldtidsforsikrede) / 105.960 kr. (deltidsforsikrede) - 2017-tal. Den skattefri præmie udbetales ved folkepensionsalder.

Medlemskab og betaling af efterlønsbidrag

For at få efterløn skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal være medlem af a-kassen og betale efterlønsbidrag i mindst 20 år inden for 25 år. De 25 år regnes fra den dag, du ønsker at gå på efterløn eller få et efterlønsbevis
  • Du skal betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn. Hvis du har betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, er det kun perioden med medlemskab, der skal udgøre 20 år inden for de sidste 25 år.
  • Er du født før 1. marts 1952, skal du være uafbrudt medlem af a-kassen fra 31. marts 1992 og betale efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999, frem til du får dit efterlønsbevis eller går på efterløn.
  • Du kan ikke benytte dig af fortrydelsesordningen.
  • Du kan ikke holde pause i din betaling til efterlønsordningen.