Hvordan udfylder jeg dagpengekortet?

Via TastSelv indsendes dagpengekort og andre ydelseskort online til a-kassen. Det er både lettere og billigere for dig.

Dagpengekortet skal indsendes til a-kassen 1 gang om måneden og skal som hovedregel tastes til a-kassen den næstsidste søndag i måneden. 

Du får adgang til TastSelv med NemID – læs mere om TastSelv på ”Min side”.

Det vil fremgå af din udbetalingsspecifikation, hvornår næste dagpengekort skal tastes.

Papirkort

A-kassen udsender ikke papirkort, men hvis du af tekniske årsager ikke kan anvende TastSelv, er du selvfølgelig velkommen til at printe et papirkort, udfylde kortet manuelt, underskrive og sende det til os med posten eller scanne det og sende det som vedhæftet fil via mail til akassen@f-f.dk

Du finder papirblanketterne under "A-kasse".

Udbetalingsspecifikation

Din udbetalingsspecifikation finder du på ”min side” under ”udbetalingsoversigt”. Har du e-Boks og har du tilmeldt Frie Funktionærer som afsender, sender vi også udbetalingsspecifikationen til din e-Boks.

Få SMS eller e-mail

Vil du have en SMS-besked eller en e-mail, når det er tid til at taste dagpengekort og når din udbetalingsspecifikation er klar, så tilmeld dig SMS-service på ”min side”. Husk at afmelde dig servicen igen, når du får arbejde.

Forældelsesfrist

Dagpengekort skal være modtaget i a-kassen inden 3 måneder efter periodens udløb, ellers er retten til dagpengene bortfaldet.

Du kan beregne din dagpengesats her