Forskelsbehandling på arbejdspladsen

Det er forbudt at forskelsbehandle på arbejdsmarkedet på grund af race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering, national eller etnisk oprindelse, alder og handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Ifølge diskriminationsloven er det kun dine faglige kvalifikationer, der må være afgørende for, om du tilbydes en ledig stilling eller bliver opsagt.

Hvornår er der tale om forskelsbehandling?

Forskelsbehandling kan både være direkte og indirekte.

Der er tale om direkte forskelsbehandling, hvis du fx bliver behandlet dårligere på grund af din alder, seksuelle orientering eller tro. Indirekte forskelsbehandling kan fx være, at deltidsansatte får lavere timeløn end fuldtidsansatte.

Aldersdiskrimination

En arbejdsgiver må ikke diskriminere på grund af alder. Det gælder både, når arbejdsgiveren rekrutterer nye medarbejdere, under ansættelsesforholdet og ved opsigelser. Et klart eksempel på aldersdiskrimination er, hvis din arbejdsgiver aftaler med dig, at du skal fratræde, når du når en vis alder. Sådan en aftale er ikke lovlig. 

Aldersdiskrimination kan også være, at du bliver udvalgt til afskedigelse, fordi du har mulighed for at gå på efterløn. Eller, at du bliver opsagt, fordi virksomheden har mulighed for at ansætte en yngre medarbejder. Det kan også være en stillingsannonce, der søger en medarbejder i en bestemt aldersgruppe.

Det er op til lønmodtageren at påvise faktiske omstændigheder som indikerer, at der er sket forskelsbehandling på grund af alder. Dette hjælper fagforeningens jurister dig med.

Diskrimination på grund af handicap 

Handicappede er ligesom ældre særligt beskyttet mod diskrimination. Det gælder både, når arbejdsgiveren rekrutterer nye medarbejdere, under ansættelsesforholdet og ved opsigelser.

Arbejdsgiveren har bl.a. pligt til at vurdere en handicappets mulighed for ansættelse og til at træffe rimelige og hensigtsmæssige foranstaltninger for, at den handicappede kan tilbydes en ledig stilling eller kan undgå at blive opsagt.

Hvis du ikke får den samme løn, som dine kolleger af modsatte køn

Det kan være meget svært at vurdere, om dit arbejde kan sammenlignes med kolleger af det andet køn. Derfor gør du klogt i at opsøge professionel juridisk hjælp fra advokater og juristerne i fagforeningen. De kan hjælpe dig med at lave en vurdering af forholdet.

Hvis du ved eller har mistanke om, at dine kolleger af modsat køn får mere i løn end dig, er det klogt at skrive til din arbejdsgiver og kræve ligeløn. I så fald bliver det din arbejdsgivers pligt at bevise, at lønforskellen ikke er begrundet i dit køn.

Når du har krævet ligeløn, er du beskyttet mod opsigelse et år frem. Opsiger din arbejdsgiver dig i denne periode, skal arbejdsgiveren bevise, at opsigelsen ikke skyldes dit krav om ligeløn. Kan arbejdsgiveren ikke det, har du som udgangspunkt ret til en godtgørelse.

Godtgørelse for forskelsbehandling

Du kan få en godtgørelse, hvis du bliver forskelsbehandlet på grund af race, hudfarve, religion, tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Det gælder både ved ansættelse, under ansættelsen og ved opsigelse.

Loven sætter ikke noget loft for, hvor stor godtgørelsen kan være.

Hvis der er omstændigheder, der peger på, at du er blevet forskelsbehandlet, er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at det ikke er tilfældet. Kontakt altid fagforeningen, hvis du oplever forskelsbehandling.