Bodil Jørgensen

Bodil elsker det uperfekte

Hun fører sit publikum igennem hele følelsesregisteret med sine skarpe karakterer, men hvordan gør hun, og hvem er mennesket bag de mange roller? Få svarene af hovedpersonen selv, skuespiller Bodil Jørgensen.

- Skuespil er mit liv. Det giver ingen mening at stille sig op på en kasse, som vi skuespillere jo gør, hvis ikke jeg har noget på hjerte, konstaterer Bodil Jørgensen, der gennem de seneste 27 år har høstet adskillige priser, bl.a. en Bodil, flere Robert-priser og tilmed et ridderkors. De seneste år har hun primært arbejdet med satiren, og med DR2-serien ”Rytteriet” fik hun et stort folkeligt gennembrud.

Uperfekt er godt

- Med satiren kan vi fortælle en historie, der går dybere, end det øjet ser, og samtidig rammer den bredt. Der skal helst ligge en hund begravet, for at det er rigtig sjovt. Derfor foretrækker jeg det tragikomiske, fordi satiren bringer lethed til selv de mest alvorlige emner.

Bodil Jørgensen lader sig inspirere af det uperfekte og det menneskelige i verden omkring hende, når hun skaber en rolle:

- Vi er alle sammen dødelige og pinlige. Man kan godt forsøge at vise sin omverden, at alt er perfekt, men alle har en brist et sted.

Det var fx sådan, at karakteren ”Trines mor” i Rytteriet blev til. En kvinde med diverse privilegier, som går op i sig selv og får vokset ben og ordnet hår, men der mangler alligevel noget i hendes liv! Frustrationen lader hun gå ud over sin datter, der i telefonen skal lægge øre til de mest uhyrlige ting.

Simuleret overskud

- Jeg ser en tendens i tiden. Vi simulerer, at vi har overskud, men vi har ikke overskud til at tage os af noget eller nogen, forklarer Bodil Jørgensen.

Det bliver Trines mor symbolet på. ”Du forstår ikke din egen mor”, tordner hun hysterisk i telefonen til sin datter, og det er den grundlæggende selvoptagethed, som Bodil Jørgensen gerne vil illustrere:

- Jeg sætter det selvfølgelig på spidsen i min karikatur, men der er en tendens til, at vi hverken kan tage os af vores egne syge og gamle eller de flygtninge, der kommer til landet, og det synes jeg er en svaghed for velfærdssamfundet. Vi kan stadig hjælpe menneske til menneske, hvis vi tør og vil.

Jyske aner

Hun er opvokset i Jylland og er på ingen måde et menneske med store armbevægelser – med mindre professionen kræver det. Hendes bedsteforældre var bønder og forældrene lærere. Fra dem har hun bl.a. fået sin kristne tro og positive livssyn, og det har hun holdt fast i på trods af et liv, der har budt på både medgang og modgang. Som da hendes ældste søn skulle hjerteopereret som lille, da hendes eksmand døde af kræft alt for tidligt, eller da hun blev kørt over af en traktor under optagelserne til en film i 2014 og punkterede sine lunger, brækkede samtlige ribben og sit bækken og lå i koma i flere dage.

- Vi er nødt til ikke at frygte døden. Vi skal jo alle sammen derhen. Det er et godt perspektiv at se på livet ud fra. Jeg tror, jeg har fået en styrke hjemmefra, som handler om det praktiske liv. Min mor var god til at få hverdagen til at fungere. Min far var anarkistisk og skør – lidt en original. Jeg har nok fået noget godt med fra dem begge to.

Forvekslede overgangsalder med graviditet

Bodil Jørgensens familieliv tog også en uventet drejning, da hun som 47-årig fandt ud af, at det ubehag, hun pludselig fornemmede i sin krop, ikke skyldtes overgangsalder, men at hun ventede sit tredje barn, Rigmor – opkaldt efter Bodils egen mor.

- Jeg har fået tre skønne børn, der giver mit liv dyb mening. Jeg ønsker, at jeg kan følge Rigmor godt på vej, og det snakker hun meget om for tiden, nu hvor hun er startet i 3. klasse, for jeg er jo 56 år. Men hun giver mig virkelig meget åndelig energi det lille menneske, siger Bodil Jørgensen.

Fra stilhed til rampelys

Selv om Bodil Jørgensens karriere til tider kan være krævende og give meget rejseaktivitet, så er hun god til at være til stedet i nu’et og koble helt fra, når hun får chancen.

- Jeg elsker stilhed og at sidde og glo ud i luften eller gå ud i haven og hive lidt ukrudt op. Vi har også en lille hytte på et bjerg i Italien væk fra internetadgang og farbare veje, hvor jeg lader op. Der har jeg tilbragt 6 uger med min familie over sommeren, hvor tiden bare stod stille. Så er det lidt voldsomt at blive kastet tilbage til det byens puls og arbejdslivet igen, konstaterer Bodil Jørgensen, der dog ikke kan forestille sig at undvære sit liv som skuespiller:

- Når jeg spiller en rolle, er det som at tage en dragt på. Jeg er en fiktiv person, men bruger alt hvad jeg har i mig af erfaringer og følelser til at være det menneske på en troværdig måde.