De 5 arketyper

5 arketyper på jobbet

Er du primadonna, præstationstripper, pragmatiker eller lønmodtager?

Arketypemodellen fortæller noget om, hvordan du bliver motiveret, når du går på arbejde. Den ene type medarbejder er ikke bedre end den anden, men modellen kan vise, hvad der netop driver dig til at løse dine opgaver bedst muligt.

Læs med, og find den type, der passer bedst til dig.

Primadonna

  • Ønsker at gøre en forskel. Styret af et ”kald”.
  • Har ekstremt stærke værdier og idealer.
  • Jobbet er primær kilde til tilfredshed og identitet.
  • Behov for tid til fordybelse, afskyr forstyrrende møder og kan blive vanvittig af småsnak.
  • Primadonnaen vil gerne snakke med sine kolleger – EFTER opgaven er løst.

Den introverte præstationstripper

  • ”Nørden”, der elsker at arbejde i fred og ro med en virkelig vanskelig opgave og bruge sin viden på nye måder.
  • Ikke drevet af at gøre en forskel, men udfordres af at udfordre sig selv.
  • Altid på jagt efter en ny nød, der er endnu sværere at knække end den forrige.
  • Sidder helst alene i dyb koncentration eller med høretelefonerne på.

Den ekstroverte præstationstripper

  • Konkurrencemennesket, der er glad for ydre anerkendelse, bonus, forfremmelse og offentlig ros.
  • Elsker at sammenligne sig med andre og presse sig selv til at præstere lidt bedre.
  • Elsker fælleskontorer og small talk og bliver hurtigt rastløs.
  • Bliver motiveret af præstation, anerkendelse og karrieremæssig succes.
  • Opleves som meget energifyldt og sætter en ære i at opnå ekstraordinære resultater.

Pragmatikeren

  • Sætter en ære i at levere et flot stykke arbejde, men prioriterer også work-life-balance.
  • Udgør størstedelen af den arbejdende styrke.
  • Har brug for løbende feedback fra leder og kolleger om kvaliteten i arbejdet. Det giver ro til at holde fri med god samvittighed.
  • Pifter gerne det sociale arbejdsmiljø op og sætter pris på kollegialt samvær.
  • Arbejder fint i fællesskab med andre.

Lønmodtageren

  • Arbejde er penge.
  • Motiveres mest af løn og frynsegoder.
  • Har brug for en leder, der kan lede og fordele arbejdet, så det kan bliver gjort hurtigst muligt.

(Bemærk: Lønmodtageren er ikke en egentlig arketype, men den adfærdskategori man bliver til, hvis man bliver demotiveret eller frustreret over sit job).

Fandt du nogle træk i arketyperne, som du kan genkende i dig selv? Ved at blive bevidst om, hvad du har behov for som medarbejder, kan du styrke dit indre drive ved fx at gå i dialog med din leder om, hvordan du bedst bliver motiveret.

Fakta om Helle Hedegaard Hein

Helle Hedegaard Hein er uddannet cand.merc. og ph.d. Hun har en lang årrække beskæftiget sig med ledelse og motivation. Gennem fire års feltstudie udviklede hun arketype-modellen, som er fire typer medarbejdere med forskelligt forhold til arbejdet, forskelligt formål med at gå på arbejde og forskellige motivationsfaktorer.