Lars Frandsen fik hjælp af arbejdspladsen til at bekæmpe sit alkoholproblem

Arbejdspladsen kan hjælpe alkoholikere

Man anslår, at cirka 10 procent af danskere har et misbrug af en art. Lars Frandsen var en af dem. Han har været alkoholiker i det meste af sit voksne liv, indtil han blev konfronteret af sin arbejdsplads.

Da 47-årige Lars Frandsen er på vej til et arbejdsmøde med sin chef, bliver han stoppet af politiet. Han puster i deres alkometer. Tallene stiger og stiger, mens han tømmer sine lunger, og de ender med at være høje. Hans promille bliver målt til 1,39. Han bliver taget med i detentionen, chefen bliver underrettet, og om aftenen skriver Lars Frandsen sin opsigelse.
Men fremfor at acceptere opsigelsen vil hans chef lige have en samtale først. De mødes dagen efter. Lars Frandsen er ikke stolt af situationen. Han bliver bedt om at sætte sig ned, holde sin mund og høre efter. Det gør han. Men han får hverken fyreseddel eller skideballe. Han bliver derimod tilbudt behandling for sin sygdom: alkoholisme.

Alkohol i opvæksten

Forud for det hele lå en tilværelse med alkohol helt inde på livet lige siden barndomshjemmet. Det mønster ser man ofte ifølge Anne-Margrethe Overgaard, som er afdelingsleder på Majorgården Tjelehuset, der bl.a. behandler alkoholikere, og som står bag Dare to Care, der assisterer virksomheder med misbrugsproblematikker.
- Man anslår, at ca. 10 procent af danskere har et problem med et misbrug, og det mest udbredte er alkohol. Og selvom det er en sygdom, der rammer i alle samfundslag, har mange alkoholikere oplevet alkoholisme i deres opvækst, siger hun.

Fra en dag i weekenden til hver dag

Alkoholen har spillet en stor rolle i det meste af Lars Frandsens voksenliv. Den sneg sig ind i forbindelse med en skilsmisse og blev en fast følgesvend de næste små tyve år. I starten begrænset til weekenden.

Med årene udviklede afhængigheden sig, så det blev nødvendigt med en promille for at holde sig kørende. En såkaldt funktionspromille. I travle perioder eskalerede behovet yderligere.
- Det betød, at jeg ikke bare opretholdt en funktionspromille, men havde deciderede drukdage. Tirsdag var en kort dag på arbejdet. Så kunne jeg drikke eftermiddag og aften og melde mig syg onsdag, siger Lars Frandsen.

Hans alkoholisme gjorde hans familie medafhængig. Hans kæreste løj på hans vegne, når arbejdet ringede, og han ikke kunne komme til telefonen, fordi han var fuld eller sov rusen ud. Ifølge hende, var han ofte lige gået i bad eller ude og hente noget, når de ringede. Kæresten vidste, at der var et problem, men ikke hvor stort det var, for Lars Frandsen gjorde alt, hvad han kunne for at skjule det.

Påvirker alle
Konsekvenserne af alkoholmisbruget begrænsede sig ikke til hvide løgne. Hele familien ændrede karakter.
- Jeg svigtede min familie. Al tillid og troværdighed forsvandt fuldstændig. Samtidig voksede min skam og anger. Jeg vågnede mange gange og sagde til mig selv, at nu var det virkelig slut. Men jeg kunne ikke finde den hjælp, jeg havde brug for. Selvom jeg vidste, at alkoholen var skadelig, var den også min bedste ven, som jeg var bange for at miste, siger Lars Frandsen.

Alkoholen kan nok være den bedste ven for den, der drikker, men den kan også være familiens værste fjende, forklarer Anne-Margrethe Overgaard.
- Familien dækker over misbrugeren, og ofte udvikler familiemedlemmerne bl.a. angst og skyldfølelse. Børn er hamrende loyale over for deres forældre, men reagerer ved at blive fx ensomme eller overansvarlige, siger hun og fortsætter:
- Men det påvirker også kollegerne på arbejdspladsen og arbejdsmiljøet. En misbruger kan komme til at stille en kollega i dårligt lys ved ikke at dukke op til møder, få mange sygedage, hvor kollegerne må tager over eller lave dårligt arbejde.

Hjælp gennem konsekvens

Familien besluttede at starte på en frisk. De flyttede til Grenå, hvor Lars Frandsen fik job hos hans nuværende arbejdsplads Inspecta. Men han kunne ikke lægge misbruget fra sig, før han af sin arbejdsplads blev tilbudt behandling fremfor en fyreseddel.
- I og for sig kunne Inspecta have været komplet ligeglade, men de sagde, “vi vil hjælpe”. Det storsind, de viste, påvirker mig stadig. Deres hjælp har betydet alt, siger Lars Frandsen.

Og arbejdspladsen er nogle gange de eneste, der kan hjælpe i sådan en situation, forklarer Anne-Margrethe Overgaard.
- Familien har ofte svært ved at sætte stolen for døren for misbrugere, fordi de vil opretholde facaden. Arbejdspladsen kan hjælpe gennem konsekvens, ved at sige, “hvis du ikke tager imod behandlingen, arbejder du ikke her længere”. Ofte er det en stor lettelse for familien, og vi kan se, at når arbejdspladsen er involveret, har misbrugeren også de bedste chancer for at blive sit misbrug kvit, siger hun.

Lav en aktiv misbrugspolitik

Hvis arbejdspladsen skal kunne påtage sig den rolle, kræver det en misbrugspolitik. Og den skal være aktiv.
- Det er ikke nok bare at have en alkoholpolitik i en skuffe. Den skal være aktiv ved, at man omtaler den og skriver om de gode historier på intranettet og i medarbejderbladene. Det hjælper med at fjerne tabuet. Og fordi der er fokus på det, bliver misbrugerne synlige for kollegerne, ligesom en misbruger i højere grad tør træde frem, siger Anne-Margrethe Overgaard.

En god misbrugspolitik gør det også klart, hvem man kan gå til med sine bekymringer, siger Anne-Margrethe Overgaard. Det værste, man kan gøre, er at lukke øjnene for det og sige, at der ikke er misbrugere i virksomheden. For statistisk set er der i hvert fald en i alle virksomheder med ti eller flere medarbejdere.

Åbn munden

Efter arbejdspladsen havde sat ham stolen for døren, kom Lars i behandling i Aarhus og har været ædru siden. Hele familien var involveret i behandlingen, så de nu sammen er med til at ændre de adfærdsmønstre, der ligger bag alkoholismen.
- Jeg ligger stadig på sofaen i weekenden, men nu ser jeg tv i stedet. Jeg er stadig i gang om aftenen, men nu er det som frivillig i natteravnene for de unge i bylivet, og jeg har startet en selvhjælpsgruppe for alkoholikere i Grenå, siger Lars Frandsen og tilføjer:
- Det hjælper mig at hjælpe andre. Det giver mig en stærk lykkefølelse, som erstatter alkoholrusen.