Christine Feldthaus vil være sin egen direktør

Jeg vil være min egen direktør resten af livet

Christine Feldthaus sagde farvel til sit prestigefyldte direktørjob uden at ane, hvad hun skulle bruge sit liv på. Det har hun ikke fortrudt en eneste dag siden.

Christine Feldthaus er kvinden, der turde gøre det, de fleste kun tør at drømme om. Da hendes søn var 9 år, hoppede hun af hamsterhjulet og startede på en frisk.
- Jeg var så træt af det hele! Hvis ikke jeg gjorde noget, ville jeg knække. Lige meget hvor hurtigt jeg løb, og hvor meget jeg arbejdede, så kom jeg aldrig rigtig i bund og havde konstant dårlig samvittighed. Der manglede altid lige nogle rene sokker eller en hjemmebagt kage til børnehaven. Jeg fik bare nok! Jeg var holdt op med at grine og havde ikke en fest mere, fortæller livsstilseksperten om tiden, før hun blev sin egen direktør.

En humlebi

Christine Feldthaus var ikke bekymret for fremtiden, da hun sagde sit job op.
- Der skulle nok blive noget af mig. Jeg er ligesom sådan en lille tyk humlebi, der flyver rundt og ikke selv er klar over, at den faktisk ikke kan flyve. Der er jo rimelig langt fra min uddannelse som lægesekretær til en toppost som direktør i reklamebranchen, men jeg er ikke bange for at kaste mig ud i nye udfordringer.

Tilbud om TV

Det blev kun til 3 ugers afslapning på græsplænen i hjemme i Vanløse, så blev Christine Feldthaus ringet op af DR, der spurgte, om hun ville lave ”Kender du typen”? Sådan startede hendes nye karriere, og hun så hurtigt forretningsmuligheden i pludselig at være et kendt ansigt og begyndte at holde foredrag landet over.

Christine Feldthaus er en kvinde, der forstår at gribe de chancer, der byder sig, men hun er samtidig også bund fornuftlig. Det giver hun sine forældre skylden for.

Because I’m worth it!

- Jeg er blevet opdraget til, at jeg ikke skal købe noget, jeg ikke har råd til. Men den velstandsfremgang, der har været, siden vores forældre var unge, gør, at mange har sat deres levestandard højt. De har følt, at det var helt naturligt, at man selvfølgelig skulle have et kæmpe hus og selvfølgelig have to biler og tre børn, for det manglede da bare. Det ligger jo i kortene, det har vi da ret til i vores velfærdssamfund – because I’m worth it!, tordner Christine Feldthaus og tager en dyb vejrtrækning. Det er tydeligt at mærke, at det er en problemstilling, som er i kontrast til hendes livsværdier.

- For mig er det vigtigste at være et frit menneske, og materiel status betyder ikke noget for mig. Jeg har valgt altid at have penge stående, så hvis jeg blev ramt af uheld eller en dårlig chef, så ville jeg have mulighed for at kunne gå hjem til mig selv og ikke skulle være i lommen på nogen og skulle leve et liv, jeg ikke havde lyst til.

Må gerne pjække

- Det er et meget bevidst valgt, at jeg altid har sat min levestandard langt under min indtægt. Jeg er ikke optaget af at få det perfekte liv, for med stræben efter det perfekte liv følger også dårlig samvittighed. Jeg er mere optaget af, hvad det rigtige er for mig og dem, jeg skal leve sammen med. Jeg nyder hver dag, at ingen tjekker, hvordan jeg bruger min tid, når jeg arbejder. Jeg kan pjække en time, hvis det passer mig lige at gå ud og lave noget i min have, for der er ingen sure chefer. Jeg må få fri så tit, som jeg vil, bare jeg passer mit arbejde, siger Christine Feldthaus og smiler stort.

Blæs på rodet

Hun giver dog gerne et par gode råd videre til alle dem, som kæmper med at finde tid til både karriere, hus og børn.
- Hvis man både selv skal gøre huset rent, bage kagerne til børnehaven og hente børnene og passe haven samtidig med, at man skal have fuld fart på karrieren, så får man altså et ærgerligt sexliv, det kan jeg sige! For så har man bare ikke overskud til mere.
Sørg for at have råd til aflastning. Lav et godt netværk og find ud af, hvordan I kan hjælpe hinanden bedst. Meld dig ind i en madklub, hvor der bliver lavet mad til jer en gang om ugen. Gør alt hvad I kan for at spare tid på alle de daglige gøremål.
Blæs på, at der roder en gang imellem. Nogle gange er det bare vigtigere at ligge i sengen og læse højt for hinanden en søndag morgen, end det er, at der er blevet ryddet op.