Emilia van Hauen giver sit bud på fagforeningerne i fremtiden

Giv mig værdi, eller jeg smutter

Sådan tænker medlemmerne om fagforeningerne i fremtiden, fastslår sociolog Emilia van Hauen.

Du er mere interesseret i at indgå i fællesskaber end tidligere. Du går efter det mest professionelle input, og det må gerne koste. Og dit erhverv udgør den største del af din identitet. Det er tidens trends, og har betydning for en fagforening. For hvis den ikke opfylder dine ønsker, melder du dig ud. Det fastslår Emilia van Hauen, der er sociolog og trendrådgiver. Og fagforeningen skal være opmærksom, for trends og tendenser forandrer sig konstant.

For tiden ser vi slutningen på en trend, der har hersket i cirka 30 år: Individualismen. Fællesskabet er på banen igen. Men det er en ny type fællesskab.

Ingen tvungne fællesskaber

- Engang var vi tvunget til at indgå i fællesskaber for at overleve – de såkaldte bundne fællesskaber. Tidligere var det for eksempel nødvendigt for din sociale status og økonomi at have en familie. Eller at være i et landsbysamfund, hvor man var afhængige af hinanden. Men i dag er der som udgangspunkt ingen tvungne fællesskaber, ud over at man bliver født ind i samfundet. Det betyder, at vi indgår i et fællesskab, fordi vi har lyst og interesse i det, og fordi vi har tillid til projektet bag. Det er lige præcis tillid, der binder et fællesskab sammen i dag. Ikke tvang, siger Emilia van Hauen og kommer med et eksempel:
- Se bare på hvor mange, der melder sig ind i festudvalget på deres børns skoler eller på alle de netværksgrupper som opstår. Den slags fællesskaber kendetegner i dag vores samfund, siger hun. En fagforening er også et fællesskab. Så her skal lyst og interesse også være med.

Flydende identiteter

Mange af de ting, individualiseringen har medført, hænger stadig ved. Sideløbende med de sidste 30 års individualisering er vi også blevet mere unikke. For eksempel er klasser blevet brudt ned, og identiteter er ikke længere så enkle, som de var, dengang manden gik på arbejde, og kvinden stod ved gryderne. Vores identitet er mere spraglet, og det er blevet sværere at sætte folk i kasser og kategorier.

Roller som tidligere blev opfattet som permanente – for eksempel ægtefælle, forældre eller beboer i en bestemt by – er ikke længere så permanente endda.
- Ens professionelle erhverv er faktisk den mest konstante rolle, der er tilbage. Du holder aldrig op med at være din profession – selv pensionister identificerer sig i høj grad med deres tidligere profession. Derfor er vores profession det, der primært er med til at skabe vores identitet, siger Emilia van Hauen.

Vi vil have det professionelle

- Lige nu handler det meget om indhold. I de seneste år har vi været meget tiltrukket af amatørisme. For eksempel X-factor, hvor deltagerne er amatører, der kan noget specielt. Men hvis du vil noget i dag, skal du være dygtig. Helt enkelt. Da jeg blev booket til at holde foredrag for 10 år siden, blev jeg ofte spurgt, om jeg var sjov. Ingen spørger om det i dag. Vi vil hellere have nogle, der er dygtige, siger Emilia van Hauen.

Det handler om værdi. Og vi er villige til at betale for det. Et eksempel er udviklingen af nyheds-hjemmesider. Tidligere var alt gratis, men i dag bliver flere og flere betalingssider, hvor du skal have pungen op ad lommen, før du får adgang til det bedste indhold.

Hvis en fagforening ikke tager tidens trends i betragtning, er konsekvensen klar, mener Emilia van Hauen.
- Det vigtigste lige nu er at kunne placere sig i et fællesskab, der giver den retning og det formål, vi gerne vil have. Ellers er der ikke nogen interesse eller lyst. Og så træder man ud af fællesskabet, siger Emilia van Hauen.

Emilia van Hauen er Cand.scient. soc, trendrådgiver, foredragsholder og forfatter.