Lizette fik hjælp til lønforhandling

Lizette fik den rigtige løn og større arbejdsglæde

Frie Funktionærer hjalp Lizette med at forhandle den rigtige løn til jobbet som voksenlærling, der matchede hendes kompetencer.

God arbejdstid eller høj arbejdsglæde. Det vigtigste ved et job er ikke nødvendigvis pengene. Det ved Lizette Sølyst, der er uddannet frisør og har arbejdet både som bl.a. fabriksarbejder og annoncesælger, men som nu er i voksenlære som eventkoordinator

Ligeglad med jobbet

- Jeg var annoncesælger i to omgange. I anden omgang var jeg mere eller mindre lige-glad med jobbet. Det handlede alene om pengene. Jeg var stolt over at få den løn, jeg fik, uden en uddannelse i bagagen, siger Lizette Sølyst.
Efter hun tog imod jobbet, åbnede der en ny avis i byen med det resultat, at der blev hård konkurrence om annoncerne imellem de to aviser. Kombinationen af arbejdspres og lav motivation er en farlig cocktail. For Lizette Sølyst ledte den til, at hun fik stress, sygemeldte sig og blev herefter opsagt.

Målet er mening

- Jeg gik hårdt efter, hvad jeg havde lyst til. Jeg ville gerne have uddannelsen som event-koordinator. Men jeg havde samtidig brug for en indkomst. Derfor ville jeg have en voksenlærlingeplads. Efter et stykke tid lykkedes det mig at forhandle mig frem til sådan en i en medievirksomhed, siger hun.

Da hun fandt en læreplads, fik hun hjælp af Frie Funktionærer til at forhandle løn. For lønnen som voksenlærling varierer. Og med den erfaring, som Lizette Sølyst havde, var der noget at handle med.
- Selvom jeg var sent ude, fik jeg hurtigt hjælp. Jeg fik at vide, hvilken løn jeg kunne forlange på baggrund af mine kompetencer og erfaring. Derfor var jeg forberedt og havde styr på, hvad jeg skulle bede om til lønsamtalen. Lønnen endte med at stemme overens med Frie Funktionærers anbefaling.
Det var mere, end jeg havde regnet med, og jeg var stolt, da jeg kom hjem med
aftalen, siger Lizette Sølyst.

Det kan virke som en sen alder at tage en ny uddannelse i. Men det holder ikke Lizette Sølyst tilbage.
- For mig er uddannelsen en investering. Den giver de sidste kompetencer, jeg mangler trods min erfaring og tryghed i forhold til fremtiden. Men det vigtigste er, at det handler om at have det godt fremfor at tjene penge. Jeg har fundet noget, jeg gør, fordi det er fedt, fortæller Lizette, der samtidig glad for at have forhandlet sig frem til en løn, der matcher hendes kvalifikationer.