Helle Kjær fik gode redskaber til jobsøgningen hos Frie Funktionærer

Helle fandt jobbet, der matchede hendes personlighed

Helle Kjær kontaktede Frie Funktionærer for at få tips og idéer til at skrive den gode ansøgning. Det fik hun. Samtidig blev hun klogere på, hvilken type job, der ville matche hendes personlighed. Nu er hun i job igen og anbefaler andre at gøre det samme.

- Jeg var efter 8 år i samme firma blevet opsagt. Da jeg efter 26 år på arbejdsmarkedet aldrig havde prøvet at være arbejdsløs, var jeg ikke i tvivl om, at jeg nok skulle finde et nyt job, selvom det måske kunne blive svært. Jeg kontaktede karrierefokus, som jeg havde hørt kunne være behjælpelige med at få min ansøgning og mit CV til at se godt ud. Desuden var det mange år siden, at jeg sidst havde søgt nyt job, og jeg havde brug for råd og vejledning.

Kontaktede Frie Funktionærer

- Jeg havde ikke de store forventninger, da jeg kontaktede karrierefokus, men tænkte at det kunne der jo ikke ske noget ved. Jeg skulle lige til at sende min første ansøgning, da jeg kontaktede karrierefokus, og konsulenten, der så på min ansøgning og CV, syntes, det så godt ud, men at der sagtens kunne ske nogle forbedringer. Som konsulenten sagde, det kunne sagtens blive lidt mere "lækkert".

Gode redskaber til jobsøgningen

Helle Kjær tog et personligt møde med konsulenten, hvor hun fik tips og gode ideer til at forbedre sit jobsøgningsmateriale. De gennemgik emner som ansøgning, CV, uopfordrede ansøgninger, hvordan man kontakter og bruger sit netværk og kontakter rekrutteringsfirmaer.

- Konsulenten foreslog desuden, at jeg fik udarbejdet en personprofil, så jeg kunne finde ud af, hvilken type job, som kunne passe godt til mig. Derefter aftalte jeg med konsulenten, at jeg skulle komme igen for at få resultatet af testen.

Kend din personprofil

Tilbage hos konsulenten fik Helle Kjær også hjælp til at arbejde med sit kropssprog til jobsamtalen.

- Jeg fik at vide, at mit kropssprog viste en person, der udstrålede meget selvsikkerhed og hvilede i sig selv. Når man nu skulle til at gå til samtaler, var det fint at få at vide, hvordan man umiddelbart virker på andre ved det første indtryk. Jeg fik resultatet af testen, og det gav mig en ide om, hvilket slags job, der egner sig godt til mig. Jeg fik at vide, at min personlighed ville passe ind utrolig mange steder, så det var jo en god melding at tage med hjem.

4 ansøgninger - og i job igen

Med sit opdaterede CV og finpudsede ansøgninger søgte Helle Kjær 4 jobs. 2 gav afslag, mens de sidste resulterede i positiv respons, og Helle Kjær er nu igen i job.

- Jeg vidste jo, at det var meget svært at finde et job, så jeg var helt overvældet over, hvor positivt det hele havde været. Man kan nemt miste modet som arbejdsløs, så jeg kan kun opfordre andre til at kontakte Job og Karriere, anbefaler Helle Kjær.