Bente Paag fik sparket til et nyt og spændende arbejdsliv

Bente fik sparket til et nyt og spændende arbejdsliv

Da Bente Paag blev ledig i en alder af 49, frygtede hun for sin fremtidige karriere. Med sin store vilje, og gode redskaber fra sin konsulent i lønsikring, fik hun mod til at skabe en ny karrierevej i det offentlige.

Den 1. januar 2014 blev jeg ledig for anden gang i hele mit snart meget lange arbejdsliv. Det var absolut ikke en situation, som jeg syntes om – slet ikke, fordi jeg to måneder senere ville få et femtal foran min alder, fortæller Bente Paag.

Heldigvis havde Bente tegnet lønsikring hos Frie Funktionærer første gang, hun blev ledig.
- Det var en stor befrielse at kunne bruge mine kræfter konstruktivt på at søge nyt job. Samtidig fik jeg min helt egen konsulent.

Bente brugte sin konsulent som sparringspartner gennem hele sit ledighedsforløb. Her kunne hun ringe og læsse af, få inspiration, konkret hjælp og individuel vejledning.

Hvad nu?

- Da jeg blev ledig, tænkte jeg, at det bliver svært med min alder at finde et nyt job, for selvom jeg har en bred erfaring, har jeg ”kun” været ansat i to virksomheder.

Bente tog kontakt til FF Forsikring i sin opsigelsesperiode og blev meget hurtigt kaldt til et møde, hvor hun og andre ligestillede fik de nødvendige redskaber til at få opdateret CV, skrive ansøgninger mm.

- Det var guld værd, og samtidig benyttede jeg mig af Frie Funktionærers gratis kurser med hjælp til CV og LinkedIn. De kurser har været til stor gavn for mig, fortæller Bente.

Ønskejob i det offentlige

Bente gik hurtigt i gang med at søge nye job inden for både det private og det offentlige. Da hun længe havde gået med tanken om, at det kunne være spændende at stifte bekendtskab med det offentlige, men kun fik afslag på sine ansøgninger, overvejede hun, hvordan hun kunne komme igennem.

Et tidsbegrænset løntilskudsjob blev vejen frem for Bente. Hun nød at have noget at stå op til hver dag og igen at være en del af det sociale liv på arbejdsmarkedet.

- Jeg overvejede at sige ja til at blive forlænget i løntilskudsjobbet med håb om, at det ville blive økonomisk muligt at ansætte mig fast senere. Men midt i min ferie, blev jeg ringet op og spurgt, om jeg var interesseret i et fire måneders vikariat pr. 1.september 2014 i et andet afsnit.
Da det var mere sikkert end et løntilskudsjob og til en anden løn, sagde Bente omgående ja til vikariatet.

Fik fast stilling

I november bliver Bentes stilling slået op, og hun bliver opfordret til at søge den.
- Jeg fik skrevet en ansøgning og blev kaldt til samtale på lige fod med de andre ansøgere. YES! Jeg fik jobbet og blev fastansat pr. 1. januar 2015.
Bente var imidlertid blevet kaldt til flere samtaler ved det offentlige, hvor hun fik ros for sine ansøgninger - og det kan jeg også takke min jobkonsulent for, tilføjer Bente.

Det har været et spændende forløb, der har lært mig, at det betaler sig at kæmpe for det, man vil og tro på det! Det, at jeg blev opsagt, gav mig sparket til et helt nyt og spændende arbejdsliv. Og det lykkedes takket være mit engagement og min personlige konsulent fra FF Forsikring, som hjalp og støttede og mig hele vejen.