Husk din restferie

Husk din restferie

Ferieåret udløber den 30. april 2018, så vær opmærksom på din restferie!


Hvis du har flere feriedage tilbage i ferieåret 2017/2018, så er det nu, du skal have planlagt den sidste ferie, hvad enten den skal afholdes, overføres eller udbetales.

Den skal være holdt inden den 1. maj 2018, og hvis du ikke kan nå at afholde den, gælder der følgende regler for overførsel og udbetaling.

Overførsel af ferie

Har du endnu ikke fået holdt al din ferie, kan du lave en aftale med din arbejdsgiver om at overføre eventuel overskydende ferie til næste ferieår. Det er dog kun den 5. ferieuge, der kan overføres til næste ferieår.

Bemærk, at overførsel af feriedage kun gælder for ferie med løn eller feriepenge. Eventuelle restdage med feriedagpenge fra a-kassen kan ikke overføres til næste ferieår.

Læs mere om overførsel eller udbetaling af restferie

Hvis du er ledig eller på efterløn

Når du er på dagpenge eller efterløn, kan du ikke få udbetalt feriepengene for ikke afholdte feriedage, når ferieåret er udløbet.

Det skyldes, at du ikke kan få udbetalt feriepenge, når der er udbetalt ydelser fra a-kassen for den samme periode. Så få holdt din egen optjente ferie nu, og inden ferieåret udløber, så du ikke mister dine feriepenge.

Har du feriepenge til gode, søger du om udbetaling på borger.dk. Du skal oplyse, hvilke dage du vil holde ferie.

Som ledig skal du huske at melde ferie til jobcenteret senest 14 dage før ferien. Det gør du på jobnet.dk.

Feriedagpenge

Har du i øvrigt holdt ferie i perioden fra den 1. maj sidste år, som du ikke har fået løn eller feriepenge for, kan du søge om feriedagpenge fra a-kassen, hvis du har optjente dage tilbage. Du kan se din saldo på dage med feriedagpenge og søger om feriedagpenge på f-f.dk under Mit Frie/TastSelv.

Læs mere om feriedagpenge

Oprettet: 23-04-2018