Skattefri udbetaling af efterlønsbidraget

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag

Så er det en realitet. Folketinget har netop vedtaget lovforslag om skattefri udbetaling af efterlønsbidrag. Det giver dig mulighed for i perioden januar til juni 2018 at søge om at få dine allerede indbetalte efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

Hvis du får dine efterlønsbidrag udbetalt skattefrit, er det samtidigt et endegyldigt farvel til efterløn, seniorjob og skattefri præmie. Derfor bør du overveje det nøje, før du søger om udbetaling.

Muligheden for skattefri udbetaling er relevant for dig, der:

  • Har betalt til efterlønsordningen (nu eller tidligere).
  • Ikke før har fået pengene udbetalt.
  • Er født efter 1. januar 1953.
Læs ofte stillede spørgsmål

Digitalt brev på Mit Frie

Hvis du har mulighed for at søge om den skattefri udbetaling af efterlønsbidrag, får du brev fra os i den første uge af det nye år. Her kan du se beløbets størrelse og læse om konsekvenserne af at træde ud af efterlønsordningen.

Digital ansøgning på TastSelv

Du søger om den skattefri udbetaling af efterlønsbidraget på Mit Frie/TastSelv i perioden 1. januar - 30. juni 2018.

Læs mere i Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse

 

Oprettet: 19-12-2017