Ny dagpengereform er et administrativt mareridt

Ny dagpengereform er et administrativt mareridt

Den nye dagpengereform er for millimeterdemokratisk og gør, at a-kasserne spilder tid på at kontrollere bagateller fremfor at fokusere på kerneopgaven.


For at få dagpenge, skal ledige sidst i hver måned oplyse om de timer, de eventuelt har arbejdet. Efterfølgende kontrollerer a-kasserne, om det stemmer – et system, der skal sikre, at staten ikke bliver snydt for penge, hvilket jo umiddelbart virker rimeligt.

Problemet er bare, at den seneste reform af dagpengesystemet, der trådte i kraft 1. juli, har gjort systemet så rigidt, at det ikke længere giver mening. Fremfor at fokusere på målet om at få ledige i arbejde, står man i praksis med et bureaukratisk cirkus, der er spild af arbejdstimer, uden den store effekt og som unødigt mistænkeliggør ledige.

Der er tale om marginaler

For det første, fordi hvert minut tæller, uanset om de er registreret rigtigt eller forkert. Før tillod man en bagatelgrænse på 37 timer pr. kvartal – alt derunder brugte man ikke tid på. Den grænse er helt fjernet nu. Derfor skal a-kasserne reagere, hvis der er bare ét minuts forskel i den ledige og arbejdsgiverens timeregistrering. Selvom differencen er ned til få kroner om måneden, skal medlemmet kontaktes, forskellen udredes og beløbet reguleres.

Dertil kommer, at der er ufattelig mange forskellige varianter for, hvordan arbejdsgivere indberetter lønnen til SKAT. Der er altså ikke et ensartet system, hvor a-kasserne elektronisk kan dobbelttjekke oplysningerne, men de er tvunget til at behandle hver sag enkeltvis.

Brug for en bagatelgrænse

Resultatet er, at der registreres ’fejl’ i op mod 30 procent af sagerne. Det giver a-kasserne en enorm ekstra og i mange tilfælde helt unødig arbejdsbyrde. Men det giver også en unødig mistænkeliggørelse af ledige.

Folk, der supplerer dagpengene med en indtægt og fx har forskudte lønperioder, vil opleve, at de hver måned skal indsende lønsedler til kontrol af hvert eneste minut. De føler sig beskyldt for at lyve, og systemet skaber derfor større afstand og skepsis mellem de ledige og dem, der skal hjælpe dem i arbejde.

Der er brug for, at politikerne indser, at det her er en om’er. Der er brug for at ændre reglerne, genindføre en bagatelgrænse og basere det statslige system på tillid - både til de ledige og til at a-kasserne sagtens kan forvalte reglerne uden at få stukket en håndbog med millimeterdemokratiske regler i hånden.

Debatindlæg af souschef Karsten Winther Hansen, bragt i Politiken den 28. oktober 2017

Oprettet: 27-10-2017