Cecilie var i praktik hos Frie Funktionærer i uge 45

Mød Cecilie, der var praktikant i uge 45

Cecilie studerer til daglig på Tietgen Business i Odense, men i uge 45 var skolebænken skiftet ud med et praktikophold hos Frie Funktionærer.


Hos Frie Funktionærer har vi mange forskellige afdelinger, og da Cecilie ikke helt ved, hvilket job hun vil gå efter, når hun er færdig med uddannelsen, gav vi hende muligheden for at opleve arbejdsopgaverne i fem forskellige afdelinger.

Ikke alle arbejdsområder er min kop te

Det kan være svært at udpege, hvilket job, der er det perfekte for en. Det er oftest nemmere at liste de jobs, som man ikke synes om. Det oplevede Cecilie også i sit praktikforløb. Efter en dag i kvikservice, juridisk afdeling, a-kassen, medlemsaktiviteter og salg og marketing var hun mange gode oplevelser rigere, men Cecilie kunne også konstatere, at det ikke var alle arbejdsområder, hun synes lige godt om:

- Nu har jeg i hvert fald også fundet ud af, hvad jeg ikke skal arbejde inden for, da nogle af arbejdsområderne ikke lige er min kop te, siger Cecilie.

Cecilies liste med mulige fremtidsjob blev dermed kortere, hendes arbejdsrelaterede netværk blev større, og hun fik et indblik i, hvad det vil sige at arbejde på et kontor.

Hvorfor vælge praktik?

  • Du får mulighed for at afprøve dine teoretiske kundskaber i praksis.
  • Du får en forsmag på, hvordan arbejdslivet er.
  • Du skaber relationer i arbejdslivet, som måske kan hjælpe dig, den dag du er færdiguddannet.

Da Cecilie arbejdede i salg og marketing, udarbejdede hun et opslag på Facebook, som du kan læse her

Oprettet: 17-11-2017