Anette er en af dem, der ringer til dig, hvis du bliver ledig

Vi ringer til dig, hvis du bliver ledig

I 2016 har Frie Funktionærers a-kasse indført en helt ny medlemsservice. Nu ringer vi nemlig til dig, hvis du bliver ledig.

Kort efter, du har sendt din ledighedserklæring til a-kassen, ringer en af vores dygtige konsulenter til dig. I samtalen sørger vi for at fortælle dig, hvad der sker, når du bliver ledig, herunder:

  • Hvordan du tilmelder dig som ledig og opretter CV på Jobnet.dk.
  • Hvornår du skal til samtaler med a-kassen og Jobcentret.
  • Reglerne for jobsøgning og udfyldning af joblog.
  • Hvordan du udfylder dagpengekortet, og hvornår du skal sende det.
  • Hjælp til udbetaling af G-dage.
  • Hjælp til spørgsmål om økonomi

Vores mål er, at samtalen giver dig en god og overskuelig start på din ledighedsperiode.

Oprettet: 20-09-2016