Den danske model

Tid til fornyelse af Den danske model

Mens flygtningestrømmen får lov til at fylde det meste i trepartsforhandlingerne, overser politikerne og arbejdsmarkedets parter i stedet et andet problem, der kan være en langt større trussel, nemlig Den danske model.


Det faktum, at et stigende antal lønmodtagere fravælger at være medlem af en traditionel fagforening eller a-kasse og i stedet foretrækker større fokus på dem selv som individ, viser nemlig, at Den danske model er uddøende og derfor bør fornys.

Væk fra det klassiske fællesskab

600.000 lønmodtagere har allerede sagt farvel til deres fagforening for i stedet at repræsentere sig selv, og næsten 200.000 danskere har tegnet en lønsikring, fordi de ikke længere mener, at dagpengeniveauet og medlemskabet af en a-kasse er attraktivt nok.

Når så mange danskere tager skridtet væk fra det klassiske fællesskab, så sender det et tydeligt signal om, at Den danske model ikke er gearet til det individualiserede arbejdsmarked. At befolkningen ikke længere nødvendigvis ser kollektivet som den eneste rigtige løsning.

Vil selv forme deres eget arbejdsliv

Som såkaldt gul fagforening får vi løbende skudt i skoene, at vi er usolidariske og nasser på de kollektive aftaler, men vores medlemmer vil faktisk gerne være fri for at få trukket en bestemt kasse ned over hovedet. I stedet ønsker de selv at aftale deres vilkår og dermed være med til at forme deres eget arbejdsliv - nøjagtig på samme måde, som de mange uorganiserede ikke ser det som en ulempe at repræsentere sig selv. Realiteten er jo, at vores arbejdsmarked ikke længere er så homogent som dengang, de kollektivt baserede fagforbund havde deres storhedstid. I stedet består det i dag af mange forskellige brancher, virksomheds- og medarbejdertyper, og det, der giver god mening ét sted, kan være helt forkert et andet.

Opfordring til politikerne og arbejdsmarkedets parter

Derfor mener vi, at det er på tide, at både politikerne og arbejdsmarkedets parter tør tale højt om de udfordringer, Den danske model står over for i sin nuværende form. Når et stigende antal danskere så tydeligt viser, at de ønsker mere frihed og fokus på individuelle vilkår, bør vi tage det alvorligt i stedet for krampagtigt at holde fast i illusionen om, at et 100 år gammelt system med ensidigt fokus på det kollektive fortsat er det bedste.

Hos Frie Funktionærer opfordrer vi politikere, arbejdsgivere og vores kolleger i arbejdsbevægelsen til at have denne udvikling i baghovedet, når de sammen forsøger at lægge hjørnestenene til fremtidens arbejdsmarked.

Det betyder ikke, at vi skal give afkald på hjørnestenene om et stærkt og fleksibelt arbejdsmarked - tværtimod. Men vi skal indse, at arbejdsmarkedet ikke længere består af kun to parter, hvor hovedorganisationerne kan aftale det hele, men i stedet af individuelle lønmodtagere og arbejdsgivere, der er nødt til at arbejde sammen. Med det fravalg af klassiske fagforeninger og a-kasser, der er i fuld gang, er det på høje tid at anerkende, at arbejdstagerne i dag er mere forskellige end nogensinde før - og at det skal honoreres med et system, der kan rumme netop det.

Oprettet: 02-03-2016