Nyuddannede er dårlige til at skrive ansøgninger

Nyuddannede er dårlige til at skrive ansøgninger

Flere virksomheder oplever, at nyuddannede er dårlige til at skrive ansøgninger. Tegner du et gratis medlemskab af Frie Funktionærer, er der hjælp at hente.


Problemet er ofte, at ansøgningerne er sjuskede, fyldt med grammatiske fejl og ikke målrettes det konkrete stillingsopslag. Mange arbejdsgivere forklarer, at de ofte modtager ansøgninger, der ligner en standardansøgning, som kunne være sendt til en hvilken som helst virksomhed.

Dårligt signal

En sjusket ansøgning sender et signal til arbejdsgiveren om, at kandidaten ikke er særlig god til at skrive, ikke har fået kritiske øjne på ansøgningen eller simpelthen ikke har brugt tid nok. Det er et skidt signal at sende, hvis man har seriøse forhåbninger om at score jobbet.

Usikre på egne kompetencer

En anden udfordring er også, at nyuddannede kan være usikre på egne kompetencer og derfor har svært ved at forklare, hvordan de konkret kan løse det problem, som arbejdsgiveren står over for. Desuden kan det være svært at afkode, hvad der står i stillingsopslaget, fordi der er en tendens til, at virksomheder bruger mange buzzwords i stillingsopslagene. Det gør det vanskeligt at forstå, hvilke kompetencer virksomheden konkret efterspørger.

Få hjælp til jobsøgningen

Derfor kan det være en god idé for studerende at gøre brug af den gratis ansøgningshjælp, som de har mulighed for gennem deres gratis medlemskab af Frie Funktionærer. Dette kan med fordel gøres, inden de afslutter studierne, så de er bedst muligt rustet til at håndtere en jobsøgningsperiode.

Kontakt os på telefon 63 13 85 50, hvis du har brug for ansøgningshjælp.

Oprettet: 06-09-2016