Nye regler for selvstændige

Nye regler for selvstændige på vej

I regeringens aftale om en dagpengereform fra efteråret 2015 blev det aftalt, at der skal arbejdes mere med at sikre dagpenge til selvstændige, freelancere og honorarlønnede.


”Arbejdsmarkedet er i dag kendetegnet ved, at mange i løbet af deres arbejdsliv skifter mellem at være lønmodtager og selvstændig, freelancer eller honorarmodtager. Disse skift udfordrer i høj grad enkeltheden og gennemskueligheden i vores dagpengesystem. Derfor er det vigtigt, at vi har et dagpengesystem, hvor det er tydeligt for alle, hvilke regler, rettigheder og pligter, der gælder," siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).

Arbejdsgruppe skal kuglegrave reglerne

Regeringen har derfor nedsat et embedsmandsudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan der kan skabes mere enkelhed og større gennemsigtighed i dagpengereglerne for disse grupper. Udvalget skal komme med deres indstillinger til foråret 2017, og det må forventes, at der implementeres ændringer i dagpengereglerne som følge af deres indstilling. Læs mere om arbejdsgruppens opgave.

Kontakt a-kassen

Driver du egen virksomhed eller arbejder som freelancer eller honorarlønnet, er det altid en god ide at orientere a-kassen. Så har vi de bedste muligheder for at vejlede dig, når du henvender dig, og når der kommer nye regler på området.

Læs mere om de nuværende a-kasseregler for selvstændige og freelancere

Oprettet: 30-03-2016