Arbejdsmarkedet skal fremtidssikres

Arbejdsmarkedet skal fremtidssikres

Den digitale udvikling stormer frem og skaber helt nye rammer for virksomheder og ansatte. Derfor er det på tide, at politikerne øger samarbejdet på tværs af landegrænser for at sikre arbejdstagerne i hele EU nogle grundlæggende rettigheder.


De nuværende regler på arbejdsmarkedet tager udgangspunkt i, at folk har et fast arbejde på 37 timer og dermed automatisk ret til barsel, pension og dagpenge. Men lovgivningen er forældet og slet ikke tilpasset de kæmpe forandringer, som både lønmodtagere og virksomheder allerede står midt i.

Om få år vil selvkørende biler have indtaget vejene, møder bliver afholdt via virtual reality, og robotter automatiserer produktions- og servicesektoren. De nye teknologiers indtog gør mennesker overflødige på nogle områder – og skaber samtidig helt nye markeder inden for fx deleøkonomi. Det indebærer, at langt flere får et arbejdsliv, hvor de enten er freelancer eller projektansat, eller i hvert fald tjener penge på en helt anden måde end i dag.

Freelancer med rettigheder

Så det er på tide, at både danske og europæiske politikere aktivt forholder sig til den nye virkelighed. Vi kunne jo starte herhjemme med at tilpasse funktionærloven, så ansatte med løs tilknytning i fremtiden også kan være omfattet af de goder, som fastansatte har. Det vil være første skridt i retning mod en lønmodtagerlov, som reelt er det, der er brug for: ét sæt regler, der sikrer nogle grundlæggende rettigheder for alle. Ikke kun herhjemme, men i hele EU.

I dag er det svært for både virksomheder og arbejdstagere at navigere på et marked, der strækker sig over så mange landegrænser. Derfor ønsker vi en harmonisering, så der kommer klare og ikke mindst ens regler for alle medlemslande. For det kan kun være en fordel for alle, at konkurrencen bliver på lige vilkår.

Deleøkonomi er fremtiden

Udover de mange nye måder at være ansat på, så repræsenterer Uber, Airbnb og andre tjenester inden for deleøkonomi også nye måder at drive virksomhed på, som vores lovgivning ikke er rustet til. For hvad gør man, når pengene tjenes via en app, og der ikke er et klassisk arbejdsgiver-ansat-forhold? Og hvem holder øje med, om dem, der tjener penge på deleøkonomitjenesterne, også husker at betale skat og overholde dansk lovgivning?

Løsningen er ikke at begrænse dem med flere restriktioner, men i stedet at skabe nye rammer, hvor der er plads til flere måder at drive virksomhed på. Altså mere åbenhed og nysgerrighed over for nye forretningsmodeller og færre, men til gengæld ensartede krav landene imellem.

Mere samarbejde i EU

For selvfølgelig skal firmaer som Uber betale skat og overholde lovgivningen – både i Danmark og på EU-plan. Derfor er det så vigtigt, at politikerne tager stilling til, hvilke krav der som minimum bør gælde. Men at pålægge tjenesterne ansvaret for den enkelte arbejdstagers rettigheder er forkert.

I Danmark er ingen tvunget til at være med i en fagforening. Det er et af kendetegnene for den danske model og en frihed, vi ikke skal kaste over styr, selvom arbejdsmarkedets strukturer ændrer sig. I stedet må vi stole på, at enhver godt kan forvalte selv at vurdere, hvilken løn og hvilke vilkår, de vil acceptere – og så er det op til fagforeningerne hele tiden at forsøge at hæve barren.

Med den hast, teknologierne udvikler sig i disse år, er forventningen, at arbejdsmarkedet, som vi kender det, vil være totalt forandret om bare 10-15 år. Skal vi være konkurrencedygtige, handler det derfor om at gå med i et europæisk samarbejde om at sikre nogle grundlæggende rettigheder og samtidig åbne op over for nye virksomhedsformer - og det skulle helst være sket allerede i går.

Jørgen G. Jørgensen, direktør i Frie Funktionærer og bestyrelsesmedlem i AK Samvirke

Oprettet: 06-07-2016