Børsen, 19. juli 2010

Af: John Hansen
Direktør, FRIE Funktionærer
Overstræde 2B
5000 Odense C

I alle medier kan man høre og læse om, at Danmark har problemer, og vi skal arbejde mere - arbejde flere minutter hver dag, arbejde tidligere og vente lidt længere med at gå på pension.

Hvorfor skal det være op til andre end os selv at bestemme præcis, hvornår og hvor meget vi skal arbejde?

Jeg er enig i, at der skal være nogle grænser for, hvor meget arbejde, der kan kræves hver uge, og her har EU fastsat en grænse på 48 timer pr. uge.

Jeg forstår også godt, at der er brug for nogle retningslinjer, som vi kan bruge, når vi skal spare sammen til pension og så videre. Men jeg forstår ikke, hvorfor alle politikere og organisationer vil fastsætte så stramme rammer, at der ikke er plads til individualitet. Plads til, at vi hver især kan tilrettelægge vores liv, som det nu bedst passer os. Det er jo den individuelle mulighed for at tilrettelægge sit eget arbejdsliv, der giver arbejdsglæde.

Jeg efterspørger derfor friere rammer for lønmodtagerne til at indgå deres egne aftaler om arbejdstid med arbejdsgiverne hver især. Der skal luges ud i alle de unødige regler, der forhindrer mangfoldigheden i at udfolde sig til gavn for samfundet.

Her er en række forslag:
Fjern reglen der gør, at f.eks. LO og FTF via deres kollektive overenskomster bestemmer over alles arbejdstid - selv de, der har valgt det kollektive fra. Giv os retten til at aftale vores egen arbejdstid, selv om der er en overenskomst.

Fjern udløbsdatoen på efterlønsbeviset. Lad os få det, når vi bliver 60 år og giv os frihed til at vente med at bruge efterlønnen. Lad os blive på arbejdsmarkedet på sædvanlige vilkår så længe vi vil og kan!

Fjern reglen i arbejdsløshedslovgivningen, der straffer enhver ledig på dagpengene, der har arbejdet mere end 37 timer om ugen.