 |
Receptionist/koordinator deltid |
STILLINGEN ER BESAT!
FRIE Funktionærer har særdeles travlt, og vi søger en serviceminded medarbejder til receptions- og kontoropgaver 10 timer om ugen til regionskontorets reception i København.
Arbejdsopgaverne omfatter:
- modtagelse af gæster
- udfyldelse og kontrol af blanketter, herunder ledighedserklæring, frigørelsesattest, dagpengekort, uddannelsessøgning, ansøgning om feriepenge mv.
- registrerings- og indtastningsopgaver i forbindelse med rådighedsmøder med ledige medlemmer
- skanning af post og bilag
- opdatering af database
- kopiering og arkivering
Vi forventer, at du:
- har administrativ erfaring, og har du ydermere erfaring fra a-kasse, fagforening eller jobcenter, vil det være en ekstra fordel
- er habil IT-bruger og har kendskab til MS-officepakken, herunder Excel
- trives i et travlt miljø og kan lide en udfordrende arbejdsdag
- kan arbejde selvstændigt, men værdsætter samtidig et godt og konstruktivt samarbejde med kolleger
- er udadvendt og imødekommende samt sætter en ære i at yde den bedste service.
Arbejdstid:
10 timer om ugen plus fuld tid ved ferie og sygdom. Arbejdstiden er onsdag 9.00-15.00 og 4 timer en anden ugedag.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.