 |
Lønsikring giver tryghed
Thomas Frisch er én af de mange, som inden for de seneste par måneder har tegnet en FLEX Lønsikring hos FF Forsikring A/S. Her fortæller han hvorfor. |
"Hvis du mister dit job, kan du ikke uden videre få kontanthjælp". Den oplysning er kommet som en overraskelse for rigtig mange danskere, som har levet i tryg forvisning om, at hvis alt går galt, og jobbet ryger, så er der altid kontanthjælpen at falde tilbage på.
Sådan troede Thomas Frisch fra Allerød også, at tingene hang sammen:
"Men så går det op for mig, at så længe min kone tjener penge, og vi har værdier i form af hus og bil og lidt penge på bankbogen, vil jeg ikke kunne få noget som helst, før alle penge er brugt, og alle værdier solgt. Det var lidt af en øjenåbner for mig," fortæller den 41-årige familiefar, der til daglig arbejder som salgs- og marketingsansvarlig.
Dækning efter kun ½ år Han valgte den løsning, der hedder "fuld FLEX Lønsikring" - dvs. uden a-kasse medlemskab, og her står han nu forsikret for det maksimale beløb: 30.000 kr.
"Jeg synes, det er en helt genial ordning, og jeg er faktisk helt målløs over, at det kun tager et halvt år for, at man er 100% dækket. I a-kassen skal man jo være medlem i et helt år, før man er berettiget til dagpenge, så for mig at se er denne her løsning meget bedre", siger Thomas Frisch.
Professionel hjælp til at finde nyt job Eftersom ordet fagforening næsten giver Thomas Frisch nervøse tics, kan han godt se det paradoksale i, at han netop har valgt at tegne sin arbejdsløshedsforsikring hos en fagforening i stedet for ved et pengeinstitut eller forsikringsselskab:
"Jeg tror, det handler om både troværdighed og tillid. Jeg har i hvert fald en klar forventning om, at FRIE Funktionærer, med den viden og erfaring de har med at få folk i arbejde, vil være bedre til at rådgive mig og hjælpe mig i arbejde igen, end fx et forsikringsselskab, som udelukkende gør det, fordi de ser en mulighed for at udvide forretningen."