 |
Din udbetalingsoversigt bliver elektronisk
Mere elektronisk service fra a-kassen! Nu kan du se dine udbetalingsoversigter på Mine sider her på www.f-f.dk, hvor du finder dem i menuen til venstre. |
Fremover sender a-kassen ikke længere udbetalingsoversigter med posten. Derimod er de nu tilgængelige på Mine sider på www.f-f.dk og i eBoks. Får du udbetalt dagpenge, efterløn, feriedagpenge eller en anden ydelse fra a-kassen, vil dine udbetalingsoversigter ligge som PDF-filer på Mine sider. De vil være magen til de oversigter, du tidligere har modtaget med posten, og let kunne udskrives.
Udbetalingsoversigten vil normalt være tilgængelig på Mine sider onsdagen efter periodens udløb, hvis a-kassen modtager dit ydelseskort senest tirsdag. For feriedagpenge vil oversigten normalt være tilgængelig i ugen op til feriens start.
Log på Mine sider Du logger på med Digital Signatur, Den fælles Pinkode eller net-ID (din netbank). Det sikrer de oplysninger, du udveksler med os, mod uvedkommende.
Har du ikke allerede en digital signatur, kan du bestille den via Mine Sider på www.f-f.dk eller på
www.digitalsignatur.dk.
Få besked med SMS-service Du behøver ikke at logge dig på Mine Sider hver dag, for vi sender automatisk en SMS eller e-mail til dig, når din udbetalingsoversigt ligger klar. Tjek på Mine Sider under ”Ændre stamdata”, om vi har aktuelle oplysninger om mobilnr./e-mailadresse. Her kan du til enhver tid ændre dine oplysninger eller framelde dig SMS-servicen.